|
30.4.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 130/5 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. marts 2011 — AG2R Prévoyance mod Beaudout Père et Fils SARL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de grande instance de Périgueux — Frankrig)
(Sag C-437/09) (1)
(Konkurrence - artikel 101 TEUF, 102 TEUF og 106 TEUF - ordning med supplerende godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser - kollektiv overenskomst - obligatorisk tilslutning til en bestemt forsikringsinstitution - udtrykkelig udelukkelse af enhver mulighed for fritagelse fra tilslutning - begrebet virksomhed)
2011/C 130/08
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal de grande instance de Périgueux
Parter i hovedsagen
Sagsøger: AG2R Prévoyance
Sagsøgt: Beaudout Père et Fils SARL
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal de grande instance de Périgueux — konkurrence — national lovgivning, hvorefter tilslutning til et enkelt udpeget forsikringsorgan er obligatorisk for alle virksomheder inden for en bestemt erhvervssektor — begrebet virksomhed i artikel 81 EF’s forstand — organ, der opkræver betaling af bidrag fra en virksomhed, der allerede har indgået en forsikringsaftale, der giver højere garantier — udtrykkelig udelukkelse af enhver mulighed for fritagelse for tilslutning — en sådan tilslutningsordnings forenelighed med art. 81 EF og 82 EF — risiko for eventuel misbrug af dominerende stilling
Konklusion
|
1) |
Artikel 101 TEUF, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for de offentlige myndigheders beslutning om, på anmodning fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne i en given erhvervssektor, at gøre en aftale, der følger af kollektive forhandlinger, der fastsætter tilslutningen til en supplerende ordning for godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser for samtlige virksomheder i en given branche, forvaltet af det udpegede organ, obligatorisk — uden mulighed for fritagelse. |
|
2) |
I det omfang den virksomhed, som består i at forvalte en som den i hovedsagen omhandlede supplerende ordning for godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser, skal kvalificeres som økonomisk, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere, skal artikel 102 TEUF og 106 TEUF fortolkes således, at de under de i hovedsagen foreliggende omstændigheder ikke er til hinder for, at de offentlige myndigheder tildeler en forsikringsinstitution en eneret til at forvalte denne ordning, uden nogen mulighed for, at virksomhederne i den berørte erhvervssektor kan fritages for at tilslutte sig ordningen. |