12.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 331/2

Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. september 2011 — Interflora Inc og Interflora British Unit mod Marks & Spencer plc og Flowers Direct Online Limited (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (Chancery Division) — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-323/09) (1)

(Varemærker - reklamering på internettet ved hjælp af søgeord (»keyword advertising«) - annoncørens valg af et søgeord, der svarer til en konkurrents velkendte varemærke - direktiv 89/104/EØF - artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 5, stk. 2 - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 9, stk. 1, litra a) og c) - krænkelse af en af varemærkets funktioner - skade på et velkendt varemærkes særpræg (»udvanding«) - utilbørlig udnyttelse af dette varemærkes særpræg eller renommé (»snyltning«))

2011/C 331/03

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (Chancery Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Interflora Inc og Interflora British Unit

Sagsøgte: Marks & Spencer plc og Flowers Direct Online Limited

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — High Court of Justice (England and Wales) Chancery Division — fortolkning af artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 5, stk. 2, i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT L 40, s. 1), af artikel 9, stk. 1, litra a) og c), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT L 11, s. 1), og af artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) (EFT L 178, s. 1) — begrebet »brug« af et varemærke — en erhvervsdrivendes registrering af et tegn, der er identisk med et varemærke, hos en tjenesteyder, der driver en søgemaskine på internettet, for at opnå, at der, når det pågældende tegn indtastes som søgeord, på skærmen automatisk vises URL’en for den erhvervsdrivendes websted, hvorfra der tilbydes goder og tjenesteydelser af samme art som dem, der er omfattet af varemærket (»AdWords«) — tjenesteydelse med udbringning af blomster

Konklusion

Artikel 5, stk. 1, litra a), i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker og artikel 9, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker skal fortolkes således, at indehaveren af et varemærke kan forbyde en konkurrent at reklamere ved hjælp af et søgeord, der er identisk med dette varemærke og valgt af konkurrenten i forbindelse med en søge- og annonceringsydelse på internettet uden den pågældende indehavers samtykke, for varer eller tjenesteydelser, der er af samme art som dem, for hvilke det nævnte varemærke er registreret, når denne brug kan krænke en af varemærkets funktioner. En sådan brug:

—

udgør en krænkelse af varemærkets funktion som oprindelsesangivelse, når den annonce, der vises ved hjælp af søgeordet, ikke eller kun med vanskelighed gør det muligt for en internetbruger, der er almindeligt oplyst og rimeligt opmærksom, at gøre sig bekendt med, om varerne eller tjenesteydelserne i annoncen hidrører fra varemærkeindehaveren eller fra en virksomhed, der er økonomisk forbundet med denne, eller derimod hidrører fra en tredjemand

—	udgør ikke i forbindelse med en søge- og annonceringsydelse, der har samme karakter som den i hovedsagen foreliggende, en krænkelse af varemærkets reklamefunktion, og

—	udgør en krænkelse af varemærkets investeringsfunktion, hvis den mærkbart generer den nævnte indehavers brug af sit varemærke for at opnå eller opretholde et omdømme, der kan tiltrække forbrugerne og sikre deres loyalitet.

Artikel 5, stk. 2, i direktiv 89/104 og artikel 9, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 skal fortolkes således, at indehaveren af et velkendt varemærke kan forbyde en konkurrent at reklamere ved hjælp af et søgeord svarende til varemærket, som denne konkurrent har valgt i forbindelse med en søge- og annonceringsydelse på internettet uden varemærkeindehaverens samtykke, når den nævnte konkurrent således foretager en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg og renommé (snyltning), eller når reklamen gør skade på dette særpræg (udvanding) eller renommé (tilsmudsning).

En reklame på grundlag af et sådant søgeord gør skade på det velkendte varemærkes særpræg (udvanding), bl.a. hvis den medvirker til at ændre varemærket til en artsbetegnelse.

Derimod kan indehaveren af et velkendt varemærke ikke forbyde bl.a. reklamer, der vises af konkurrenter ved hjælp af søgeord, der svarer til dette varemærke, og som — uden at udgøre en simpel efterligning af varemærkeindehaverens varer eller tjenesteydelser, uden at forårsage en udvanding eller en tilsmudsning og uden i øvrigt at krænke det velkendte varemærkes funktioner — tilbyder et alternativ til varemærkeindehaverens varer eller tjenesteydelser.

(1) EUT C 282 af 21.11.2009.