25.6.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 186/2


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. maj 2011 — Novo Nordisk AS mod Ravimiamet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tartu Ringkonnakohus — Republikken Estland)

(Sag C-249/09) (1)

(Humanmedicinske lægemidler - direktiv 2001/83/EF - reklame - medicinsk tidsskrift - oplysninger, som ikke er indeholdt i resuméet af produktegenskaberne)

2011/C 186/02

Processprog: estisk

Den forelæggende ret

Tartu Ringkonnakohus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Novo Nordisk AS

Sagsøgt: Ravimiamet

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tartu Ringkonnakohus — fortolkning af artikel 87, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler — reklame i et medicinsk tidsskrift for lægemidler, der henvender sig til personer, der er beføjet til at ordinere lægemidler — spørgsmål om, hvorvidt det er muligt at fremsætte udsagn i sådanne reklamer, der ikke begrænser sig til indholdet af resuméet af produktets egenskaber

Konklusion

1)

Artikel 87, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/27/EF af 31. marts 2004, skal fortolkes således, at denne bestemmelse også omfatter citater fra medicinske tidsskrifter eller videnskabelige værker, som indgår i en reklame for et lægemiddel, som henvender sig til personer, der er beføjet til at ordinere eller udlevere lægemidler.

2)

Artikel 87, stk. 2, i direktiv 2001/83, som ændret ved direktiv 2004/27, skal fortolkes således, at denne bestemmelse forbyder fremsættelse af udsagn i en reklame for et lægemiddel, som henvender sig til personer, der er beføjet til at ordinere eller udlevere dette lægemiddel, som er i uoverensstemmelse med de oplysninger, der er anført i resuméet af produktets egenskaber, men at den ikke kræver, at samtlige udsagn i denne reklame skal indgå i nævnte resumé eller skal kunne udledes af dette. En sådan reklame kan indeholde udsagn, som supplerer de oplysninger, der er omhandlet i direktivets artikel 11, på betingelse af, at disse udsagn:

bekræfter eller præciserer — og er forenelige med — nævnte oplysninger uden at forvanske dem, og

opfylder kravene i dette direktivs artikel 87, stk. 3, og artikel 92, stk. 2 og 3.


(1)  EUT C 220 af 12.9.2009.