18.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 346/13


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 28. oktober 2010 — Her Majesty’s Commissioners of Revenue and Customs mod Axa UK plc (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-175/09) (1)

(Sjette momsdirektiv - fritagelse - artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3) - transaktioner vedrørende betalinger og overførsler - inddrivelse af fordringer - betalingsordninger for tandlægebehandling - tjenesteydelser bestående i at inddrive og administrere betalinger for tjenesteyderens kunders regning)

2010/C 346/21

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Her Majesty’s Commissioners of Revenue and Customs

Sagsøgt: Axa UK plc

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Court of Appeal — fortolkning af artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — fritagelser — rækkevidde — begrebet »tjenesteydelser, som medfører, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer« — tjenesteydelse, som består i indsamling, behandling og inddrivelse af fordringer hos kunderne til en erhvervsdrivende — betalingsordning for tandpleje

Konklusion

Artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag skal fortolkes således, at en tjenesteydelse ikke henhører under momsfritagelsen i denne bestemmelse, når den i det væsentlige består i at anmode en tredjemands bank om overførsel af et beløb, som tredjemand skylder tjenesteyderens kunde, for sidstnævntes regning via betalingsservice, at tilsende kunden en opgørelse over de beløb, som er modtaget, at tage kontakt til den tredjepart, som tjenesteyderen ikke har modtaget nogen betaling fra, og endelig at give instruktion til tjenesteyderens bank om at overføre de modtagne betalinger, fratrukket tjenesteyderens vederlag, til kundens bankkonto.


(1)  EUT C 153 af 4.7.2009.