29.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/4


Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. december 2010 — Agrargut Bäbelin GmbH & Co KG mod Amt für Landwirtschaft Bützow (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Schwerin — Tyskland)

(Sag C-153/09) (1)

(Fælles landbrugspolitik - det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse støtteordninger - forordning (EF) nr. 1782/2003 - enkeltbetalingsordning - udtagningsrettigheder - artikel 54, stk. 6 - forordning (EF) nr. 796/2004 - artikel 50, stk. 4 - anmeldelse af hele arealet med henblik på anvendelse af de udtagningsrettigheder, der rådes over - artikel 51, stk. 1 - sanktion)

2011/C 30/05

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Schwerin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Agrargut Bäbelin GmbH & Co KG

Sagsøgt: Amt für Landwirtschaft Bützow

Sagens genstand

Præjudiciel — Verwaltungsgericht Schwerin (Tyskland) — fortolkning af artikel 54 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EFT L 270, s. 1)og artikel 50 og 51 i Kommissionens forordning (EF) nr.796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 — landbrugsstøtte — forpligtelse for landbrugeren til at ansøge om udtagningsrettigheder inden enhver anden rettighed for at forhindre anmeldelse af for store arealer — overtrædelse af denne forpligtelse foretaget af en landbruger, som ikke råder over arealer efter udtagningen — sanktioner

Konklusion

1)

Artikel 54, stk. 6, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 319/2006 af 20. februar 2006, skal fortolkes således, at en landbruger alene kan ansøge om støtte for de betalingsrettigheder, han råder over, herunder i forbindelse med arealer, som ikke er berettigede til udtagningsrettigheder, hvis han forinden har anvendt sine udtagningsrettigheder fuldt ud.

2)

Artikel 51 i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i forordning nr. 1782/2003, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 659/2006 af 27. april 2006, sammenholdt med denne forordnings artikel 50, stk. 4, skal fortolkes således, at, henset til retssikkerhedsprincippet, finder den sanktion, der er fastsat i denne artikel 51, stk. 1, ikke anvendelse på en landbruger, der samtidig med at have undladt at anvende alle sine udtagningsrettigheder, fordi han ikke rådede over et tilstrækkeligt antal hektar, som er berettigede til udtagningsrettigheder, har anvendt betalingsrettigheder med basisværdien for permanente græsarealer.


(1)  EUT C 180 af 1.8.2009.