|
15.1.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 13/7 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 11. november 2010 — André Grootes mod Amt für Landwirtschaft Parchim (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Schwerin — Tyskland)
(Sag C-152/09) (1)
(Fælles landbrugspolitik - integreret system for forvaltning og kontrol af visse støtteordninger - enkeltbetalingsordning - forordning (EF) nr. 1782/2003 - beregning af betalingsrettighederne - artikel 40, stk. 5 - landbrugere pålagt forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug i løbet af referenceperioden - artikel 59, stk. 3 - regional gennemførelse af enkeltbetalingsordningen - artikel 61 - forskellige enhedsværdier for så vidt angår hektarer udlagt som permanente græsarealer og for enhver anden støtteberettiget hektar)
2011/C 13/11
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgericht Schwerin
Parter i hovedsagen
Sagsøger: André Grootes
Sagsøgt: Amt für Landwirtschaft Parchim
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgericht Schwerin — fortolkning af artikel 40, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270, s. 1) — betingelser hvorunder landbrugere, der er underkastet landbrugsmiljøforanstaltninger, i løbet af referenceperioden er beføjet til at anmode om, at referencebeløbet beregnes på grundlag af det år, som gik forud for deltagelsen i nævnte foranstaltninger
Konklusion
|
1) |
Artikel 40, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 319/2006 af 20. februar 2006 skal fortolkes således, at såfremt der i den pågældende medlemsstat er fastsat forskellige enhedsværdier for så vidt angår hektarer udlagt som græsarealer og for enhver anden støtteberettiget hektar i henhold til denne forordnings artikel 61, har en landbruger, der på skæringsdagen i henhold til denne artikel er omfattet af forpligtelser til miljøvenligt landbrug i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 af 30. juni 1992 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget samt om naturpleje, som er en direkte videreførelse af forpligtelser til miljøvenligt landbrug, der har medført omlægning fra agerjord til permanent græsareal, ret til at anmode om, at rettighederne i artikel 59, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1782/2003, som ændret ved forordning nr. 319/2006, skal beregnes på basis af enhedsværdier, der er fastsat for så vidt angår støtteberettigede hektarer udlagt som andet end permanente græsarealer. |
|
2) |
Artikel 40, stk. 5, i forordning nr. 1782/2003, som ændret ved forordning nr. 319/2006, sammenholdt med denne forordnings artikel 61, som ændret, skal fortolkes således, at alene årsagsforbindelse mellem omlægningen af arealets anvendelse fra agerjord til permanent græsareal og deltagelse i en miljøvenlig landbrugsforanstaltning gør det muligt i forbindelse med beregningen af beløbet for betalingsrettighederne ikke at tage hensyn til den omstændighed, at dette areal blev anvendt som permanent græsareal på skæringsdagen i henhold til forordningens artikel 61, som ændret. |
|
3) |
Artikel 40, stk. 5, i forordning nr. 1782/2003, som ændret ved forordning nr. 319/2006, sammenholdt med denne forordnings artikel 61, som ændret, skal fortolkes således, at dens anvendelse ikke er betinget af, at den landbruger, der indgiver ansøgning om enkeltbetaling, er den samme som den, der foretog ændringen af det pågældende areals anvendelse. |