28.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 160/7


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. april 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-20/09) (1)

(Traktatbrud - realitetspåkendelse af søgsmålet - frie kapitalbevægelser - artikel 56 EF - EØS-aftalens artikel 40 - statsobligationer - skattemæssig præferencebehandling - begrundelse - bekæmpelse af skattesvig - bekæmpelse af skatteunddragelse)

2011/C 160/03

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og A. Caeiros, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, C. Guerra Santos og J. Menezes Leitão, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 56 EF og 40 EØS — statsobligationer — skattemæssig præferencebehandling af obligationer udstedt af den portugisiske stat

Konklusion

1)

Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 EF og artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, idet den inden for rammerne af særordningen for skattemæssig berigtigelse af formuegoder, der befandt sig uden for det portugisiske område den 31. december 2004 (»regime excepcional de regularização tributária de elementos patrimoniais que não se encontrem no território português em 31 de Dezembro de 2004«), der blev indført ved lov nr. 39-A/2005 af 29. juli 2005, fastsatte en skattemæssig præferencebehandling, der alene gjaldt for statsobligationer udstedt af den portugisiske stat.

2)

Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 82 af 4.4.2009.