Appel iværksat den 3. december 2008 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 25. september 2008 af Personaleretten i sag F-44/05, Strack mod Kommissionen

(Sag T-526/08 P)

(2009/C 44/93)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Krämer og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Guido Strack (Köln, Tyskland)

Appellantens påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen vedrører Personalerettens dom af 25. september 2008 i sag F-44/05, Strack mod Kommissionen. Ved dommen blev Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers afgørelse om afslag på sagsøgerens ansøgning til stillingen som kontorchef for »Udbud og Kontrakter« annulleret, og Kommissionen blev pålagt at betale 2 000 EUR i erstatning for ikke-økonomiske skader.

Appellanten har til støtte for appellen fremsat to anbringender.

1.   Tilsidesættelse af fællesskabsretten ved bekræftelse af den retlige interesse i annullationssøgsmålet

Kommissionen har først (og fremmest) kritiseret, at påstanden om annullation af afslaget blev antaget til realitetsbehandling, skønt sagsøgeren ikke havde retlige interesse i at anfægte afgørelsen om udnævnelse, idet der tillige var nedlagt påstand om skadeserstatning. Dette udgør en retlig fejl og medfører eventuelt usikkerhed om gennemførelsesforanstaltningerne efter artikel 233 EF. Den regel, hvorefter afvisning af et annullationssøgsmål automatisk medfører afvisning af et erstatningssøgsmål, der er direkte forbundet hermed, finder nemlig ikke anvendelse, når der ikke foreligger fare for, at den nødvendige administrative procedure eller andre af betingelserne for antagelse til realitetsbehandling omgås med erstatningssøgsmålet, hvorfor et erstatningssøgsmål også kan antages til realitetsbehandling, når et annullationssøgsmål må afvises.

2.   Mangelfuld begrundelse ved fortolkning og anvendelse af betingelsen om ikke-økonomiske skader

For det andet har Retten i præmis 219 i den anfægtede dom begået en fejl, idet den fastslog, at sagsøgeren faktisk havde lidt en ikke-økonomisk skade, fordi han blev nægtet retten til, at der under retmæssige omstændigheder blev foretaget en undersøgelse af hans ansøgning. Denne konklusion indebærer nødvendigvis, at retsstridigheden af en afgørelse, hvorved en ansøgning afslås, udgør en ikke-økonomisk skade. Ved en sådan fortolkning bortses fra den omstændighed, at tre kumulative betingelser skal være opfyldt for, at Fællesskabet kan ifalde ansvar uden for kontraktforhold, nemlig for det første, at den adfærd, der foreholdes institutionerne, skal være ulovlig, for det andet, at der skal være lidt et tab, og for det tredje, at der skal være årsagsforbindelse mellem adfærden og tabet.