11.10.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 260/16 |
Sag anlagt den 4. august 2008 — G-Star Raw Denim mod KHIM — ESGW Holdings (G Stor)
(Sag T-309/08)
(2008/C 260/29)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: G-Star Raw Denim Kft. (Budapest, Ungarn) (ved lawyer G. Vos)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: ESGW Holdings Ltd (Tortola, De Britiske Jomfruøer)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 14. april 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 1232/2007-1 annulleres. |
— |
Registrering af EF-varemærkeansøgning nr. 4 195 368 afslås. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: ESGW Holdings Ltd
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »G Stor« for varer i klasse 9
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: G-Star Raw Denim kft.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Benelux-varemærkeregistrering nr. 545 551 af ordmærket »G-STAR« for varer i klasse 25. EF-ord- og figurmærket »G-STAR«, registreringsnr. 3 445 401, for varer i klasse 9 og 25. EF-ordmærket »G-STAR«, registreringsnr. 3 444 262, for varer i klasse 9 og 25. Det ældre velkendte varemærke »G-Star«, der er beskyttet i forskellige lande for varer i klasse 25. EF-varemærket »G-STAR RAW DENIM«, registreringsnr. 3 444 171, for varer i klasse 9 og 35. Det nederlandske firmanavn G-Star International B.V.
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen og afslag på ansøgningen i dens helhed
Appelkammerets afgørelse: Den anfægtede afgørelse annulleret og indsigelsen forkastet
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret anvendte de forkerte kriterier ved bedømmelsen af kravene om, at de berørte varemærker skal ligne hinanden, og at det ældre varemærke skal være påført skade. Appelkammeret foretog endvidere i forbindelse med nævnte bedømmelse en ukorrekt vurdering af de faktiske omstændigheder.