|
7.6.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 142/32 |
Sag anlagt den 4. april 2008 — Schniga mod EF-Sortsmyndigheden (CPVO) — Elaris and Brookfield New Zealand (Gala-Schnitzer)
(Sag T-135/08)
(2008/C 142/59)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Schniga GmbH (Bolzano, Italien) (ved lawyer G. Würtenberger og solicitor R. Kunze)
Sagsøgt: EF-Sortsmyndigheden
De andre parter i sagen for appelkammeret: Elaris SNC (Anger, Frankrig) og Brookfield New Zealand Ltd (Havelock North, New Zealand)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelser truffet den 21. november 2007 af appelkammeret i sag A-003/2007 og A-044/2007 annulleres. |
|
— |
EF-Sortsmyndigheden tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-sortsbeskyttelse: Konsortium Südtiroler Baumschuler, som følge af overdragelse af den omhandlede plantesort, Schniga GmbH (ansøgning nr. 1999/0033).
Ansøgningen om EF-sortsbeskyttelse vedrører: Gala-Schnitzer.
EF-Sortsmyndighedens afgørelse: Meddelelse af EF-sortsbeskyttelse (afgørelse nr. EU 18759, OBJ 06-021 og OBJ 06-022).
Klage til Appelkammeret indgivet af: SNC Elaris and Brookfield New Zealand Ltd.
Appelkammerets afgørelse: EF-Sortsmyndighedens afgørelse annulleres.
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 (1), da indsigelserne vedrørende EF-sortsbeskyttelsen ikke er i overensstemmelse med denne bestemmelse. Den anfægtede afgørelse er baseret på kriterier, som sagsøgeren skal opfylde, hvilke kriterier går ud over det i lovgivningen fastsatte. Der er foretaget en fejlagtig bedømmelse af de beføjelser og det skøn, der tilkommer Sortsmyndighedens direktør.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27.7.1994 om EF-sortsbeskyttelse (EFT L 227, s. 1).