12.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/38


Appel iværksat den 5. februar 2008 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 22. november 2007 af Personaleretten i sag F-110/06, Carpi Badía mod Kommissionen

(Sag T-52/08 P)

(2008/C 92/76)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Berscheid og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: José Carpi Badía (Luxembourg, Storhertugdømmet Luxembourg)

Appellantens påstande

Personalerettens dom af 22. november 2007 i sag F-110/06, Carpi Badía mod Kommissionen ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved Personaleretten.

Indstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Under denne appel har Kommissionen nedlagt påstand om ophævelse af Personalerettens dom af 22. november 2007 i sag F-110/06, Carpi Badía mod Kommissionen, hvorved Personaleretten annullerede Kommissionens afgørelse om at tildele indstævnte et antal prioritetspoints, der var utilstrækkeligt til, at han kunne forfremmes i forfremmelsesåret 2005, og Kommissionens afgørelse om udfærdigelse af listen over de forfremmede i forfremmelsesåret 2005, for så vidt som denne ikke indeholdt indstævntes navn.

Kommissionen har fremsat de samme tre anbringender til støtte for sin appel, som i sag T-51/08 P, Kommissionen mod Dittert.