Sag T-587/08
Fresh Del Monte Produce, Inc.
mod
Europa-Kommissionen
»Konkurrence — karteller — markedet for bananer — beslutning, hvori der konstateres en overtrædelse af artikel 81 EF — system til udveksling af oplysninger — begrebet samordnet praksis med et konkurrencebegrænsende formål — årsagsforbindelse mellem den samordnede praksis og virksomhedernes adfærd på markedet — samlet overtrædelse — fastlæggelse af ansvaret for overtrædelsen — ret til kontradiktion — bøder — overtrædelsens grovhed — samarbejde — formildende omstændigheder«
Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 14. marts 2013
Konkurrence – EU-regler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – formodning for, at moderselskabet har udøvet en afgørende indflydelse på sine helejede datterselskaber – afkræftelig karakter – bevisbyrde
(Art. 81 EF og 82 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2)
Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning om anvendelse af konkurrencereglerne – beslutning vedrørende en flerhed af adressater – krav om en tilstrækkelig begrundelse navnlig i forhold til den enhed, der bør pålægges ansvaret for en overtrædelse
(Art. 81 EF, 82 EF og 253 EF)
Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – Kommissionen har bevisbyrden for en overtrædelse og dennes varighed – bevisværdien af frivillige erklæringer afgivet af en virksomhed, der har deltaget i et kartel, som svar på en anmodning om oplysninger fra Kommissionen – erklæringer, der går imod denne virksomheds interesse – høj bevisværdi
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2)
Retslig procedure – stævning – interventionsindlæg – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – tilsvarende krav for argumenter, der fremføres til støtte for et anbringende – generel henvisning til andre skriftlige indlæg, der er vedlagt som bilag til stævningen – afvisning – upræcis formulering af et klagepunkt – afvisning – ufravigelige procesforudsætninger – efterprøvelse af egen drift
[Art. 256 TEUF, statutten for Domstolen, art. 21; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c), og art.113]
Institutionernes retsakter – begrundelse – kontradiktion – retsvirkninger
(Art. 253 EF)
Karteller – samordnet praksis – begreb – koordinering og samarbejde uforenelig med hver virksomheds forpligtelse til selvstændigt at fastsætte sin markedsadfærd – udveksling af oplysninger mellem konkurrenter – formodning – betingelser
(Art. 81, stk. 1, EF)
Karteller – samordnet praksis – konkurrencebegrænsning – bedømmelseskriterier – konkurrencebegrænsende formål – tilstrækkelig konstatering – ingen konkurrencebegrænsende virkninger på markedet – ikke relevant – sondring mellem overtrædelser med konkurrencebegrænsende formål og overtrædelser med konkurrencebegrænsende virkning
(Art. 81, stk. 1, EF)
Karteller – samordnet praksis – begreb – udveksling af oplysninger mellem konkurrenter – konkurrencebegrænsning – vurdering af overtrædelsens art – diskussioner blandt konkurrenter af faktorer i prisfastsættelsen og prisudviklingen før fastsættelse af deres referencepriser – overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål
(Art. 81, stk. 1, EF)
Karteller – samordnet praksis – begreb – udveksling af oplysninger mellem konkurrenter – konkurrencebegrænsning – vurdering af tidspunkterne for og hyppigheden af kommunikationen – de relevante markedsvilkår og genstanden for den samordnede praksis – bedømmelseskriterier – krav om årsagsforbindelse mellem samordningen og virksomhedernes adfærd på markedet – formodning for en sådan årsagsforbindelse
(Art. 81, stk. 1, EF)
Karteller – samordnet praksis – begreb – udveksling af oplysninger mellem konkurrenter – konkurrencebegrænsning – vurdering af det pågældende markeds normale vilkår – marked, der er underlagt en særlig regulering og organiseret i ugentlige cyklusser – bedømmelseskriterier
(Art. 81, stk. 1, EF)
Karteller – samordnet praksis – begreb – konkurrencebegrænsende formål – bedømmelseskriterier – ingen direkte forbindelse mellem den samordnede praksis og detailpriserne – ikke relevant
(Art. 81, stk. 1, EF)
Retslig procedure – intervention – anbringender, der adskiller sig fra de anbringender, som den part, intervenienten er indtrådt til støtte for, har gjort gældende – formaliteten – betingelser – sammenhæng med sagens genstand
(Art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 40, stk. 4; Rettens procesreglement, art. 116, stk. 4)
Karteller – forbud – overtrædelser – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – virksomheder, som kan beskyldes for at have begået en overtrædelse bestående i deltagelse i et kartel som helhed – kriterier – pålæggelse af ansvar for en virksomhed på grundlag af deltagelse i overtrædelsen betragtet i sin helhed uanset virksomhedens begrænsede rolle – lovlig – tages i betragtning ved vurderingen af overtrædelsens grovhed
(Art. 81, stk. 1, EF)
Konkurrence – administrativ procedure – overholdelse af retten til forsvar – aktindsigt – rækkevidde – meddelelse af svar på en klagepunktsmeddelelse – afslag på udlevering af et dokument – følger – nødvendigheden af at sondre mellem belastende dokumenter og ikke-belastende dokumenter i forbindelse med den bevisbyrde, der påhviler den berørte virksomhed
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 27, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2005/C 325/C, punkt 8 og 27)
Konkurrence – administrativ procedure – aktindsigt – dokumenter, som ikke er blandt de forberedende sagsakter, og som Kommissionen ikke har anvendt som belastende dokumenter – dokumenter, som kan anvendes til parternes forsvar – pligt for Kommissionen til på eget initiativ at give parterne adgang til disse dokumenter – foreligger ikke – pligt for parterne til at anmode om udlevering
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 27, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2005/C 325/C, punkt 8 og 27)
Konkurrence – administrativ procedure – klagepunktsmeddelelser – nødvendigt indhold – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – ikke overensstemmelse mellem beslutningen og klagepunktsmeddelelsen – tilsidesættelse af retten til forsvar – betingelse – den pågældende virksomheds påvisning af, at der gøres nye klagepunkter gældende
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 27, stk. 1)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – Kommissionens skøn – ingen bindende eller udtømmende liste over kriterier
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
Konkurrence – bøder – retningslinjer for beregning af bøder – retlig karakter
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – princippet om individuelle sanktioner
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – betingelser – nyt anbringende – begreb – tilsvarende gælder for argumenter, der fremføres til støtte for et anbringende
(Art. 256 TEUF; Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – virksomhedens passive rolle eller rolle som medløber – bedømmelseskriterier – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – fuld prøvelsesret
(Art. 229 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2, og art. 31; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 29, tredje led)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – retningslinjer vedtaget af Kommissionen – formildende omstændigheder – rimelig tvivl om, hvorvidt den sanktionspålagte adfærd udgjorde en overtrædelse – foreligger ikke – beskyttelse af den berettigede forventning – betingelser
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03 og 2006/C 210/02)
Konkurrence – administrativ procedure – begæring om oplysninger – ret til forsvar – ret til at nægte at afgive svar, som indebærer indrømmelse af en retsstridig handling
(Rådets forordning nr. 1/2003, 23. betragtning og art. 18)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – nedsættelse af bøden som modydelse for den anklagede virksomheds samarbejde – betingelser – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – fuld prøvelsesret
(Art. 229 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2, og art. 31; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03, punkt 21 og 22)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – hensyntagen til den anklagede virksomheds samarbejde med Kommissionen – nedsættelse, fordi de faktiske omstændigheder ikke bestrides – betingelser – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – fuld prøvelsesret
(Art. 229 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2, og art. 31; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03, punkt 21 og 22)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – hensyntagen til den anklagede virksomheds samarbejde med Kommissionen – Kommissionens skønsmargen – tidligere beslutningspraksis – vejledende karakter – overholdelse af ligebehandlingsprincippet – rækkevidde – ikke muligt for en virksomhed at påberåbe sig ligebehandlingsprincippet med henblik på at opnå en ulovlig nedsættelse
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03, punkt 21 og 22)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 50-58, 67, 260 og 281)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 61-63 og 250)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 104 og 364)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 268-271, 273, 394, 541 og 542)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 278 og 279)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 296-299, 301-303, 565 og 566)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 304-306, 400, 546 og 547)
Det er på konkurrenceområdet nødvendigt at sondre mellem på den ene side konkurrenter, der indsamler oplysninger uafhængigt eller drøfter fremtidige priser med kunder og tredjeparter, og på den anden side konkurrenter, som drøfter faktorer i prisfastsættelsen og prisudviklingen, inden de fastsætter deres referencepriser. Førstnævnte adfærd giver ikke anledning til problemer i relation til udøvelsen af en fri, ufordrejet konkurrence, men det gælder ikke sidstnævnte, der strider imod kravet om, at enhver erhvervsdrivende uafhængigt skal tage stilling til den politik, han vil føre på det fælles marked, idet dette krav om uafhængighed kategorisk forhindrer enhver direkte eller indirekte kontakt mellem sådanne erhvervsdrivende, som har til formål eller til følge enten at påvirke en aktuel eller potentiel konkurrents markedsadfærd eller at informere en sådan konkurrent om den markedsadfærd, som man har besluttet sig til – eller overvejer – selv at følge.
Selv om nogle oplysninger kan indhentes fra andre kilder, gør oprettelsen af et sådant udvekslingssystem det muligt for de berørte virksomheder at få kendskab til disse oplysninger på en mere enkel, hurtig og direkte måde og at foretage en fælles ajourført vurdering af dem, hvilket skaber en atmosfære af gensidig sikkerhed med hensyn til virksomhedernes fremtidige prispolitik.
Gennem kommunikationen forud for prisfastsættelsen kan de berørte virksomheder afsløre, hvilken strategi de forventer at følge, eller i det mindste gøre det muligt for hver af deltagerne at vurdere, hvilken fremtidig adfærd konkurrenterne vil udvise og at forudsige, hvilken strategi de agter at følge med hensyn til fastsættelsen af referencepriserne. Denne kommunikation kan således mindske usikkerheden om konkurrenternes fremtidige beslutninger om referencepriserne og resultere i en begrænsning af konkurrencen mellem virksomheder.
I den henseende er det første eksempel på aftaler i artikel 81, stk. 1, litra a), EF, som udtrykkeligt erklæres for uforenelige med fællesmarkedet, netop aftaler, som består i »direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser«. Kommunikation forud for prisfastsættelsen, som har til formål at samordne referencepriserne, vedrører prisfastsættelse. Dette udgør en samordnet praksis, som har til formål at begrænse konkurrencen som omhandlet i artikel 81 EF.
(jf. præmis 344, 345, 368, 369, 584, 585, 765 og 768)
Inden for konkurrenceområdet gælder det med hensyn til, hvornår det ud fra antallet og regelmæssigheden af kontakterne mellem konkurrenter kan fastslås, at der foreligger en ulovlig samordning, at både genstanden for den samordnede praksis og de relevante markedsvilkår har betydning for, hvor ofte, med hvilke intervaller og i hvilken form konkurrenter skal have indbyrdes kontakt, for at det fører til en samordning af deres adfærd på markedet. Hvis de deltagende virksomheder aftaler et kartel med et komplekst system for en samordnet praksis vedrørende en lang række aspekter af deres adfærd på markedet, er regelmæssige kontakter over en længere periode muligvis nødvendige. Er formålet derimod kun en punktuel samordning, der omfatter en enkeltstående tilpasning af praksis vedrørende et enkelt konkurrenceparameter, kan en enkeltstående kontakt mellem konkurrenter danne et tilstrækkeligt grundlag for at opfylde det af de deltagende virksomheder forfulgte konkurrencebegrænsende formål.
Det afgørende er ikke antallet af møder mellem de berørte virksomheder, men om det eller de kontakter, der har fundet sted, giver dem mulighed for at tage hensyn til udvekslingen af oplysninger med deres konkurrenter for at fastlægge deres adfærd på det relevante marked og bevidst vælge et praktisk samarbejde i stedet for at udsætte sig for risikoen for konkurrence. Hvis det kan godtgøres, at virksomhederne har foretaget samordning og er forblevet aktive på markedet, er det berettiget at kræve af dem, at de fører bevis for, at denne samordning ikke har haft indflydelse på deres adfærd på det nævnte marked.
(jf. præmis 351 og 352)
Udvekslingen af oplysninger mellem konkurrenter kan være i strid med konkurrencereglerne, såfremt den formindsker eller fjerner usikkerhedsgraden vedrørende det relevante markeds funktion og følgelig begrænser konkurrencen mellem virksomhederne. Disse regler udelukker kontakt mellem de erhvervsdrivende, når sådanne kontakter har til formål eller til følge, at der opstår konkurrencevilkår, som ikke svarer til det pågældende markeds normale vilkår i betragtning af produkternes eller de præsterede tjenesteydelsers art, størrelsen og antallet af virksomheder på markedet samt dettes omfang.
Hvis udbuddet på et marked er stærkt koncentreret, kan udveksling af visse oplysninger alt efter navnlig, hvilken type oplysninger der udveksles, give virksomhederne kendskab til deres konkurrenters placering på markedet og deres forretningsstrategi og dermed fordreje den rivalisering, der finder sted på markedet, og øge sandsynligheden for samordning eller lette en sådan samordning. Hvis udbuddet omvendt har en opsplittet karakter, kan spredning og udveksling af oplysninger blandt konkurrenter have en neutral eller positiv virkning på markedets konkurrencemæssige karakter. En informationsudvekslingsordning kan udgøre en tilsidesættelse af konkurrencereglerne, selv om det relevante marked ikke er et stærkt koncentreret oligopolistisk marked.
En regelmæssig og hyppig deling af oplysninger, der kunstigt forøger gennemsigtigheden på et marked, hvor konkurrencen allerede er svækket som følge af en særlig regulering og en forudgående udveksling af oplysninger, bl.a. på et marked, der er organiseret i ugentlige cyklusser, udgør en overtrædelse af konkurrencereglerne.
(jf. præmis 371, 430-432 og 548)
Inden for konkurrenceområdet gælder det med hensyn til muligheden for at antage, at en samordnet praksis har et konkurrencebegrænsende formål, selv når denne praksis ikke direkte er knyttet til detailpriserne, at ordlyden af artikel 81, stk. 1, EF ikke giver mulighed for at antage, at denne bestemmelse kun forbyder samordnet praksis, som har en direkte indvirkning på den pris, som den endelige forbruger betaler. Det fremgår derimod af artikel 81, stk. 1, litra a), EF, at en praksis kan have et konkurrencebegrænsende formål, hvis den består i direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser.
Artikel 81 EF har i lighed med traktatens øvrige konkurrenceregler ikke kun til formål at beskytte konkurrenters eller forbrugeres umiddelbare interesser, men derimod at beskytte strukturen på markedet og dermed konkurrencen som sådan. Navnlig er den omstændighed, at en samordnet praksis ikke har nogen direkte indvirkning på prisniveauet, ikke til hinder for at fastslå, at den har begrænset konkurrencen mellem de berørte virksomheder. Konstateringen af, at en samordnet praksis har et konkurrencebegrænsende formål, er derfor ikke betinget af, at der foreligger en direkte forbindelse mellem denne og detailpriserne.
(jf. præmis 459, 460, 548, 549 og 769)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 536-538, 717 og 718)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 587, 588, 590, 591, 637-639 og 648)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 655, 656, 662-668, 670, 688-690 og 724)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 657 og 659)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 706 og 707)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 749)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 751)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 754 og 755)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 792)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 799-803)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 824-827)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 834-837)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 841-844, 851 og 854)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 857-859)
Inden for konkurrenceområdet udgør Kommissionens tidligere beslutningspraksis ikke den retlige ramme for de bøder, der pålægges, og beslutninger vedrørende andre sager er af vejledende karakter for så vidt angår forekomsten af forskelsbehandling. Kommissionen råder over et vidt skøn med hensyn til fastsættelsen af bødernes størrelse, og dette skøn har ikke forbindelse til de skøn, som Kommissionen tidligere har foretaget. At Kommissionen i sin tidligere beslutningspraksis har indrømmet en bestemt nedsættelsessats for en given adfærd, indebærer ikke, at den er forpligtet til at indrømme den samme forholdsmæssige nedsættelse ved bedømmelsen af en lignende adfærd under en senere administrativ procedure.
Generelle og lidet præcise betragtninger om, at virksomheder, der lovligt forsvarer sig ved at hævde, at den af Kommissionen fastslåede praksis ikke strider imod artikel 81 EF, er ringere stillet end virksomheder, som er impliceret i en praksis, der åbenlyst udgør alvorlige overtrædelser, er ikke af en sådan karakter, at det deraf fremgår, at der er sket en tilsidesættelse af nogen bestemmelse, i særdeleshed af artikel 23 i forordning nr. 1/2003 eller af et almindeligt retsprincip, som medfører, at den anfægtede beslutning er behæftet med en ulovlighed og berettiger til en nedsættelse af bøden. Det er i forbindelse med en procedure i henhold til artikel 81 EF kun meningsfuldt at sammenligne enheder, der samarbejder frivilligt, og virksomheder, som helt undlader at samarbejde, idet de sidstnævnte ikke kan hævde at være stillet ringere end de førstnævnte.
Overholdelse af ligebehandlingsprincippet skal ses i sammenhæng med overholdelsen af legalitetsprincippet, hvorefter ingen til egen fordel kan påberåbe sig en ulovlighed, der er begået til fordel for andre. Når en virksomhed har handlet i strid med artikel 81 EF, kan den ikke undgå enhver sanktion med den begrundelse, at en eller flere andre erhvervsdrivende ikke er blevet pålagt nogen bøde, såfremt disse erhvervsdrivende overhovedet ikke er inddraget i sagen for Retten.
(jf. præmis 862, 863, 865, 866, 869 og 870)
Sag T-587/08
Fresh Del Monte Produce, Inc.
mod
Europa-Kommissionen
»Konkurrence — karteller — markedet for bananer — beslutning, hvori der konstateres en overtrædelse af artikel 81 EF — system til udveksling af oplysninger — begrebet samordnet praksis med et konkurrencebegrænsende formål — årsagsforbindelse mellem den samordnede praksis og virksomhedernes adfærd på markedet — samlet overtrædelse — fastlæggelse af ansvaret for overtrædelsen — ret til kontradiktion — bøder — overtrædelsens grovhed — samarbejde — formildende omstændigheder«
Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 14. marts 2013
Konkurrence – EU-regler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – formodning for, at moderselskabet har udøvet en afgørende indflydelse på sine helejede datterselskaber – afkræftelig karakter – bevisbyrde
(Art. 81 EF og 82 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2)
Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning om anvendelse af konkurrencereglerne – beslutning vedrørende en flerhed af adressater – krav om en tilstrækkelig begrundelse navnlig i forhold til den enhed, der bør pålægges ansvaret for en overtrædelse
(Art. 81 EF, 82 EF og 253 EF)
Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – Kommissionen har bevisbyrden for en overtrædelse og dennes varighed – bevisværdien af frivillige erklæringer afgivet af en virksomhed, der har deltaget i et kartel, som svar på en anmodning om oplysninger fra Kommissionen – erklæringer, der går imod denne virksomheds interesse – høj bevisværdi
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2)
Retslig procedure – stævning – interventionsindlæg – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – tilsvarende krav for argumenter, der fremføres til støtte for et anbringende – generel henvisning til andre skriftlige indlæg, der er vedlagt som bilag til stævningen – afvisning – upræcis formulering af et klagepunkt – afvisning – ufravigelige procesforudsætninger – efterprøvelse af egen drift
[Art. 256 TEUF, statutten for Domstolen, art. 21; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c), og art.113]
Institutionernes retsakter – begrundelse – kontradiktion – retsvirkninger
(Art. 253 EF)
Karteller – samordnet praksis – begreb – koordinering og samarbejde uforenelig med hver virksomheds forpligtelse til selvstændigt at fastsætte sin markedsadfærd – udveksling af oplysninger mellem konkurrenter – formodning – betingelser
(Art. 81, stk. 1, EF)
Karteller – samordnet praksis – konkurrencebegrænsning – bedømmelseskriterier – konkurrencebegrænsende formål – tilstrækkelig konstatering – ingen konkurrencebegrænsende virkninger på markedet – ikke relevant – sondring mellem overtrædelser med konkurrencebegrænsende formål og overtrædelser med konkurrencebegrænsende virkning
(Art. 81, stk. 1, EF)
Karteller – samordnet praksis – begreb – udveksling af oplysninger mellem konkurrenter – konkurrencebegrænsning – vurdering af overtrædelsens art – diskussioner blandt konkurrenter af faktorer i prisfastsættelsen og prisudviklingen før fastsættelse af deres referencepriser – overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål
(Art. 81, stk. 1, EF)
Karteller – samordnet praksis – begreb – udveksling af oplysninger mellem konkurrenter – konkurrencebegrænsning – vurdering af tidspunkterne for og hyppigheden af kommunikationen – de relevante markedsvilkår og genstanden for den samordnede praksis – bedømmelseskriterier – krav om årsagsforbindelse mellem samordningen og virksomhedernes adfærd på markedet – formodning for en sådan årsagsforbindelse
(Art. 81, stk. 1, EF)
Karteller – samordnet praksis – begreb – udveksling af oplysninger mellem konkurrenter – konkurrencebegrænsning – vurdering af det pågældende markeds normale vilkår – marked, der er underlagt en særlig regulering og organiseret i ugentlige cyklusser – bedømmelseskriterier
(Art. 81, stk. 1, EF)
Karteller – samordnet praksis – begreb – konkurrencebegrænsende formål – bedømmelseskriterier – ingen direkte forbindelse mellem den samordnede praksis og detailpriserne – ikke relevant
(Art. 81, stk. 1, EF)
Retslig procedure – intervention – anbringender, der adskiller sig fra de anbringender, som den part, intervenienten er indtrådt til støtte for, har gjort gældende – formaliteten – betingelser – sammenhæng med sagens genstand
(Art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 40, stk. 4; Rettens procesreglement, art. 116, stk. 4)
Karteller – forbud – overtrædelser – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – virksomheder, som kan beskyldes for at have begået en overtrædelse bestående i deltagelse i et kartel som helhed – kriterier – pålæggelse af ansvar for en virksomhed på grundlag af deltagelse i overtrædelsen betragtet i sin helhed uanset virksomhedens begrænsede rolle – lovlig – tages i betragtning ved vurderingen af overtrædelsens grovhed
(Art. 81, stk. 1, EF)
Konkurrence – administrativ procedure – overholdelse af retten til forsvar – aktindsigt – rækkevidde – meddelelse af svar på en klagepunktsmeddelelse – afslag på udlevering af et dokument – følger – nødvendigheden af at sondre mellem belastende dokumenter og ikke-belastende dokumenter i forbindelse med den bevisbyrde, der påhviler den berørte virksomhed
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 27, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2005/C 325/C, punkt 8 og 27)
Konkurrence – administrativ procedure – aktindsigt – dokumenter, som ikke er blandt de forberedende sagsakter, og som Kommissionen ikke har anvendt som belastende dokumenter – dokumenter, som kan anvendes til parternes forsvar – pligt for Kommissionen til på eget initiativ at give parterne adgang til disse dokumenter – foreligger ikke – pligt for parterne til at anmode om udlevering
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 27, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2005/C 325/C, punkt 8 og 27)
Konkurrence – administrativ procedure – klagepunktsmeddelelser – nødvendigt indhold – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – ikke overensstemmelse mellem beslutningen og klagepunktsmeddelelsen – tilsidesættelse af retten til forsvar – betingelse – den pågældende virksomheds påvisning af, at der gøres nye klagepunkter gældende
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 27, stk. 1)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – Kommissionens skøn – ingen bindende eller udtømmende liste over kriterier
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
Konkurrence – bøder – retningslinjer for beregning af bøder – retlig karakter
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – princippet om individuelle sanktioner
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – betingelser – nyt anbringende – begreb – tilsvarende gælder for argumenter, der fremføres til støtte for et anbringende
(Art. 256 TEUF; Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – virksomhedens passive rolle eller rolle som medløber – bedømmelseskriterier – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – fuld prøvelsesret
(Art. 229 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2, og art. 31; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 29, tredje led)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – retningslinjer vedtaget af Kommissionen – formildende omstændigheder – rimelig tvivl om, hvorvidt den sanktionspålagte adfærd udgjorde en overtrædelse – foreligger ikke – beskyttelse af den berettigede forventning – betingelser
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03 og 2006/C 210/02)
Konkurrence – administrativ procedure – begæring om oplysninger – ret til forsvar – ret til at nægte at afgive svar, som indebærer indrømmelse af en retsstridig handling
(Rådets forordning nr. 1/2003, 23. betragtning og art. 18)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – nedsættelse af bøden som modydelse for den anklagede virksomheds samarbejde – betingelser – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – fuld prøvelsesret
(Art. 229 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2, og art. 31; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03, punkt 21 og 22)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – hensyntagen til den anklagede virksomheds samarbejde med Kommissionen – nedsættelse, fordi de faktiske omstændigheder ikke bestrides – betingelser – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – fuld prøvelsesret
(Art. 229 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2, og art. 31; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03, punkt 21 og 22)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – hensyntagen til den anklagede virksomheds samarbejde med Kommissionen – Kommissionens skønsmargen – tidligere beslutningspraksis – vejledende karakter – overholdelse af ligebehandlingsprincippet – rækkevidde – ikke muligt for en virksomhed at påberåbe sig ligebehandlingsprincippet med henblik på at opnå en ulovlig nedsættelse
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03, punkt 21 og 22)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 50-58, 67, 260 og 281)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 61-63 og 250)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 104 og 364)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 268-271, 273, 394, 541 og 542)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 278 og 279)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 296-299, 301-303, 565 og 566)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 304-306, 400, 546 og 547)
Det er på konkurrenceområdet nødvendigt at sondre mellem på den ene side konkurrenter, der indsamler oplysninger uafhængigt eller drøfter fremtidige priser med kunder og tredjeparter, og på den anden side konkurrenter, som drøfter faktorer i prisfastsættelsen og prisudviklingen, inden de fastsætter deres referencepriser. Førstnævnte adfærd giver ikke anledning til problemer i relation til udøvelsen af en fri, ufordrejet konkurrence, men det gælder ikke sidstnævnte, der strider imod kravet om, at enhver erhvervsdrivende uafhængigt skal tage stilling til den politik, han vil føre på det fælles marked, idet dette krav om uafhængighed kategorisk forhindrer enhver direkte eller indirekte kontakt mellem sådanne erhvervsdrivende, som har til formål eller til følge enten at påvirke en aktuel eller potentiel konkurrents markedsadfærd eller at informere en sådan konkurrent om den markedsadfærd, som man har besluttet sig til – eller overvejer – selv at følge.
Selv om nogle oplysninger kan indhentes fra andre kilder, gør oprettelsen af et sådant udvekslingssystem det muligt for de berørte virksomheder at få kendskab til disse oplysninger på en mere enkel, hurtig og direkte måde og at foretage en fælles ajourført vurdering af dem, hvilket skaber en atmosfære af gensidig sikkerhed med hensyn til virksomhedernes fremtidige prispolitik.
Gennem kommunikationen forud for prisfastsættelsen kan de berørte virksomheder afsløre, hvilken strategi de forventer at følge, eller i det mindste gøre det muligt for hver af deltagerne at vurdere, hvilken fremtidig adfærd konkurrenterne vil udvise og at forudsige, hvilken strategi de agter at følge med hensyn til fastsættelsen af referencepriserne. Denne kommunikation kan således mindske usikkerheden om konkurrenternes fremtidige beslutninger om referencepriserne og resultere i en begrænsning af konkurrencen mellem virksomheder.
I den henseende er det første eksempel på aftaler i artikel 81, stk. 1, litra a), EF, som udtrykkeligt erklæres for uforenelige med fællesmarkedet, netop aftaler, som består i »direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser«. Kommunikation forud for prisfastsættelsen, som har til formål at samordne referencepriserne, vedrører prisfastsættelse. Dette udgør en samordnet praksis, som har til formål at begrænse konkurrencen som omhandlet i artikel 81 EF.
(jf. præmis 344, 345, 368, 369, 584, 585, 765 og 768)
Inden for konkurrenceområdet gælder det med hensyn til, hvornår det ud fra antallet og regelmæssigheden af kontakterne mellem konkurrenter kan fastslås, at der foreligger en ulovlig samordning, at både genstanden for den samordnede praksis og de relevante markedsvilkår har betydning for, hvor ofte, med hvilke intervaller og i hvilken form konkurrenter skal have indbyrdes kontakt, for at det fører til en samordning af deres adfærd på markedet. Hvis de deltagende virksomheder aftaler et kartel med et komplekst system for en samordnet praksis vedrørende en lang række aspekter af deres adfærd på markedet, er regelmæssige kontakter over en længere periode muligvis nødvendige. Er formålet derimod kun en punktuel samordning, der omfatter en enkeltstående tilpasning af praksis vedrørende et enkelt konkurrenceparameter, kan en enkeltstående kontakt mellem konkurrenter danne et tilstrækkeligt grundlag for at opfylde det af de deltagende virksomheder forfulgte konkurrencebegrænsende formål.
Det afgørende er ikke antallet af møder mellem de berørte virksomheder, men om det eller de kontakter, der har fundet sted, giver dem mulighed for at tage hensyn til udvekslingen af oplysninger med deres konkurrenter for at fastlægge deres adfærd på det relevante marked og bevidst vælge et praktisk samarbejde i stedet for at udsætte sig for risikoen for konkurrence. Hvis det kan godtgøres, at virksomhederne har foretaget samordning og er forblevet aktive på markedet, er det berettiget at kræve af dem, at de fører bevis for, at denne samordning ikke har haft indflydelse på deres adfærd på det nævnte marked.
(jf. præmis 351 og 352)
Udvekslingen af oplysninger mellem konkurrenter kan være i strid med konkurrencereglerne, såfremt den formindsker eller fjerner usikkerhedsgraden vedrørende det relevante markeds funktion og følgelig begrænser konkurrencen mellem virksomhederne. Disse regler udelukker kontakt mellem de erhvervsdrivende, når sådanne kontakter har til formål eller til følge, at der opstår konkurrencevilkår, som ikke svarer til det pågældende markeds normale vilkår i betragtning af produkternes eller de præsterede tjenesteydelsers art, størrelsen og antallet af virksomheder på markedet samt dettes omfang.
Hvis udbuddet på et marked er stærkt koncentreret, kan udveksling af visse oplysninger alt efter navnlig, hvilken type oplysninger der udveksles, give virksomhederne kendskab til deres konkurrenters placering på markedet og deres forretningsstrategi og dermed fordreje den rivalisering, der finder sted på markedet, og øge sandsynligheden for samordning eller lette en sådan samordning. Hvis udbuddet omvendt har en opsplittet karakter, kan spredning og udveksling af oplysninger blandt konkurrenter have en neutral eller positiv virkning på markedets konkurrencemæssige karakter. En informationsudvekslingsordning kan udgøre en tilsidesættelse af konkurrencereglerne, selv om det relevante marked ikke er et stærkt koncentreret oligopolistisk marked.
En regelmæssig og hyppig deling af oplysninger, der kunstigt forøger gennemsigtigheden på et marked, hvor konkurrencen allerede er svækket som følge af en særlig regulering og en forudgående udveksling af oplysninger, bl.a. på et marked, der er organiseret i ugentlige cyklusser, udgør en overtrædelse af konkurrencereglerne.
(jf. præmis 371, 430-432 og 548)
Inden for konkurrenceområdet gælder det med hensyn til muligheden for at antage, at en samordnet praksis har et konkurrencebegrænsende formål, selv når denne praksis ikke direkte er knyttet til detailpriserne, at ordlyden af artikel 81, stk. 1, EF ikke giver mulighed for at antage, at denne bestemmelse kun forbyder samordnet praksis, som har en direkte indvirkning på den pris, som den endelige forbruger betaler. Det fremgår derimod af artikel 81, stk. 1, litra a), EF, at en praksis kan have et konkurrencebegrænsende formål, hvis den består i direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser.
Artikel 81 EF har i lighed med traktatens øvrige konkurrenceregler ikke kun til formål at beskytte konkurrenters eller forbrugeres umiddelbare interesser, men derimod at beskytte strukturen på markedet og dermed konkurrencen som sådan. Navnlig er den omstændighed, at en samordnet praksis ikke har nogen direkte indvirkning på prisniveauet, ikke til hinder for at fastslå, at den har begrænset konkurrencen mellem de berørte virksomheder. Konstateringen af, at en samordnet praksis har et konkurrencebegrænsende formål, er derfor ikke betinget af, at der foreligger en direkte forbindelse mellem denne og detailpriserne.
(jf. præmis 459, 460, 548, 549 og 769)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 536-538, 717 og 718)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 587, 588, 590, 591, 637-639 og 648)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 655, 656, 662-668, 670, 688-690 og 724)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 657 og 659)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 706 og 707)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 749)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 751)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 754 og 755)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 792)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 799-803)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 824-827)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 834-837)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 841-844, 851 og 854)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 857-859)
Inden for konkurrenceområdet udgør Kommissionens tidligere beslutningspraksis ikke den retlige ramme for de bøder, der pålægges, og beslutninger vedrørende andre sager er af vejledende karakter for så vidt angår forekomsten af forskelsbehandling. Kommissionen råder over et vidt skøn med hensyn til fastsættelsen af bødernes størrelse, og dette skøn har ikke forbindelse til de skøn, som Kommissionen tidligere har foretaget. At Kommissionen i sin tidligere beslutningspraksis har indrømmet en bestemt nedsættelsessats for en given adfærd, indebærer ikke, at den er forpligtet til at indrømme den samme forholdsmæssige nedsættelse ved bedømmelsen af en lignende adfærd under en senere administrativ procedure.
Generelle og lidet præcise betragtninger om, at virksomheder, der lovligt forsvarer sig ved at hævde, at den af Kommissionen fastslåede praksis ikke strider imod artikel 81 EF, er ringere stillet end virksomheder, som er impliceret i en praksis, der åbenlyst udgør alvorlige overtrædelser, er ikke af en sådan karakter, at det deraf fremgår, at der er sket en tilsidesættelse af nogen bestemmelse, i særdeleshed af artikel 23 i forordning nr. 1/2003 eller af et almindeligt retsprincip, som medfører, at den anfægtede beslutning er behæftet med en ulovlighed og berettiger til en nedsættelse af bøden. Det er i forbindelse med en procedure i henhold til artikel 81 EF kun meningsfuldt at sammenligne enheder, der samarbejder frivilligt, og virksomheder, som helt undlader at samarbejde, idet de sidstnævnte ikke kan hævde at være stillet ringere end de førstnævnte.
Overholdelse af ligebehandlingsprincippet skal ses i sammenhæng med overholdelsen af legalitetsprincippet, hvorefter ingen til egen fordel kan påberåbe sig en ulovlighed, der er begået til fordel for andre. Når en virksomhed har handlet i strid med artikel 81 EF, kan den ikke undgå enhver sanktion med den begrundelse, at en eller flere andre erhvervsdrivende ikke er blevet pålagt nogen bøde, såfremt disse erhvervsdrivende overhovedet ikke er inddraget i sagen for Retten.
(jf. præmis 862, 863, 865, 866, 869 og 870)