27.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 380/5


Rettens dom af 11. september 2014 — Kommissionen mod ID FOS Research

(Sag T-170/08) (1)

((Voldgiftsbestemmelse - kontrakter om finansiel bistand vedrørende projekter inden for industri- og materialeteknologi - tilbagebetaling af en del af de udbetalte beløb - morarenter))

2014/C 380/05

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og W. Roels, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: ID Fiber Optic Sensing Research (ID FOS Research) (Mol, Belgien) (først ved advokaterne P. Walravens og J. De Wachter, derefter ved advokaterne P. Walravens og C. Lebon)

Sagens genstand

Søgsmål iværksat i henhold til artikel 272 TEUF med påstand om tilbagebetaling af en del af de beløb, Kommissionen har udbetalt til gennemførelse af kontrakt BRPR-CT95-0099, som blev indgået inden for rammerne af særprogrammet for forskning og teknologisk udvikling, herunder demonstration, inden for industri- og materialeteknologi (Brite-Euram III), med morarenter.

Konklusion

1)

ID Fiber Optic Sensing Research (ID FOS Research) tilbagebetaler Europa-Kommissionen et beløb på 21  599,26 EUR med tillæg af morarenter:

med en sats på 4,75 % pro anno fra den 1. juli 2002 til den 31. december 2002,

med en sats på 6,75 % pro anno fra den 1. januar 2003 til datoen for afsigelsen af denne dom,

med den årlige sats, der finder anvendelse i henhold til engelsk og walisisk lov, dvs. sektion 17 i Judgment Courts Act, 1838, som ændret, inden for en grænse på 6,75 % pro anno fra denne doms afsigelse og indtil fuldstændig indfrielse af det skyldige beløb har fundet sted.

2)

ID FOS Research betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 171 af 5.7.2008.