DOMSTOLENS KENDELSE (Syvende Afdeling)

9. december 2009

Sag C-513/08 P

Luigi Marcuccio

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – tjenestemænd – social sikring – udtrykkeligt afslag på anmodning om godtgørelse af visse af appellantens lægeudgifter med 100% – åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«

Angående: Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) den 9. september 2009 i sag T-143/08, Marcuccio mod Kommissionen, hvorved Retten afviste påstanden om annullation af en række afgørelser truffet af afregningskontoret for De Europæiske Fællesskabers fælles sygeforsikringsordning, hvorved sagsøgeren fik afslag på dels godtgørelse af visse af de af sagsøgeren afholdte lægeudgifter med 100%, dels godtgørelse af udgifterne til lægebehandling i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse for blomstermedicin, samt en påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale ham visse beløb for lægeudgifter.

Konklusion Appellen forkastes. Luigi Marcuccio betaler appelsagens omkostninger.

Sammendrag

1.        Appel – anbringender – urigtig vurdering af fakta – afvisning – Domstolens kontrol med vurderingen af de faktiske omstændigheder, der er fremført for Retten – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt

(Art. 225 EF; statutten for Domstolen, art. 58)

2.        Appel – anbringender – anbringender og argumenter, som blot gentager det for Retten påberåbte – ingen identificering af den påberåbte retlige fejl – afvisning

[Art. 225 EF; statutten for Domstolen, art. 58; Domstolens procesreglement, art. 112, stk. 1, litra c)]