Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 24. september 2009 –
Município de Gondomar mod Kommissionen

(Sag C-501/08 P)

»Appel – Samhørighedsfonden – forordning (EF) nr. 1164/94 – ophævelse af finansiel fællesskabsstøtte – annullationssøgsmål – formaliteten – retsakter, som berører sagsøgeren umiddelbart og individuelt«

1.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – kommissionsbeslutning rettet til en medlemsstat om ophævelse af finansiel støtte fra Samhørighedsfonden (art. 230, stk. 4, EF) (jf. præmis 25-32)

2.                     Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse – Rettens anvendelse af en stiltiende begrundelse – lovlig – betingelser (art. 225 EF; statutten for Domstolen, art. 36 og 53, stk. 1) (jf. præmis 33-35)

3.                     De Europæiske Fællesskaber – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – nødvendigt for fysiske eller juridiske personer at anvende præjudiciel forelæggelse vedrørende gyldigheden – nationale retters forpligtelse til at anvende de nationale retsplejeregler således, at det er muligt at anfægte lovligheden af fællesskabsretsakter (art. 10 EF, 230, stk. 4, EF og art. 234 EF) (jf. præmis 37-39)

Angående

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) den 10. september 2008, Município de Gondomar mod Kommissionen (sag T-324/06), hvorved Retten afviste sagsøgerens påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 3782 af 16. august 2006 om ophævelse af tilskuddet fra Samhørighedsfonden til projekt nr. 95/10/61/017 »Sanering af Grande Porto/Sul – Subsistema de Gondomar«.

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Município de Gondomar betaler sagens omkostninger.