Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 29. juni 2009 –
Cofra mod Kommissionen

(Sag C‑295/08 P)

»Appel – aktindsigt i institutionernes dokumenter – dokumenter hidrørende fra en medlemsstat – medlemsstatens indsigelse mod, at der gives indsigt i dokumenter – afslag på aktindsigt – ny begæring – bekræftende akt«

1.                     Appel – anbringender – urigtig vurdering af fakta – afvisning – juridisk kvalifikation af fakta – formaliteten (art. 225 EF) (jf. præmis 33 og 34)

2.                     De Europæiske Fællesskaber – institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – betingelser – institutionens forpligtelse til at foretage en konkret og individuel undersøgelse af dokumenter (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001, art. 4, stk. 7) (jf. præmis 52-56)

Angående

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 15. april 2008, Cofra mod Kommissionen (sag T-478/07), hvorved Retten afviste påstanden om annullation af Kommissionens beslutning af 5. oktober 2007, der afslog sagsøgerens anmodning om fornyet undersøgelse af denne institutions tidligere beslutning, hvorved han blev nægtet indsigt i visse dokumenter.

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Cofra Srl bærer sine egne omkostninger.