21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Assen (Nederlandene) den 22. december 2008 — 1. Combinatie Spijker Infrabouw/de Jonge Konstruktie, 2. van Spijker Infrabouw BV og 3. de Jonge Konstruktie BV mod Provincie Drenthe

(Sag C-568/08)

(2009/C 69/39)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Assen

Parter i hovedsagen

Sagsøger:

1.

Combinatie Spijker Infrabouw/de Jonge Konstruktie,

2.

van Spijker Infrabouw BV og

3.

de Jonge Konstruktie BV

Sagsøgt: Provincie Drenthe

Præjudicielle spørgsmål

1)

a)

Skal artikel 1, stk. 1 og 3, og artikel 2, stk. 1 og 6, i direktiv 89/665/EØF (1) fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er blevet iagttaget, hvis den retsbeskyttelse, der skal ydes af nationale domstole i tvister om udbudsprocedurer, der er omfattet af fællesskabsbestemmelserne, begrænses af, at modstridende beslutninger kan træffes i et system, hvor både forvaltningsdomstole og civile domstol kan have kompetence med hensyn til den samme beslutning og dens konsekvenser?

b)

Er det i denne forbindelse tilladt, at forvaltningsdomstolen er begrænset til at foretage en bedømmelse af og træffe afgørelse om udbudsproceduren, og i givet fald hvorfor og/eller under hvilke betingelser?

c)

Er det i denne forbindelse tilladt, at Algemene wet bestuursrecht, der som regel regulerer adgangen til at anlægge søgsmål for forvaltningsdomstolen, udelukker en sådan adgang i forbindelse med afgørelser om indgåelse af en kontrakt mellem den ordregivende myndighed og en af de bydende, og i givet fald hvorfor og/eller under hvilke betingelser?

d)

Har besvarelsen af spørgsmål 2 betydning i denne sammenhæng?

2)

a)

Skal artikel 1, stk. 1 og 3, og artikel 2, stk. 1 og 6, i direktiv 89/665/EØF fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er blevet iagttaget, hvis den eneste procedure for opnåelse af en hurtig afgørelse er kendetegnet ved den omstændighed, at den grundlæggende er rettet mod en hurtig foreløbig forholdsregel, at der ikke finder nogen udveksling af synspunkter mellem advokater sted, som regel kun forekommer skriftlig bevisførelse, og de retlige bevisregler ikke finder anvendelse?

b)

Hvis ikke, er dette også gældende, hvis dommen ikke fører til den endelige afgørelse af retsstillingen og ikke indgår i en proces, der fører til en endelig afgørelse?

c)

Vil det gøre en forskel i denne sammenhæng, hvis dommen kun er bindende for parterne i sagen, mens andre parter kan have interesse?

3)

Er det foreneligt med direktiv 89/665/EØF, at en domstol under en procedure om foreløbige forholdsregler instruerer den ordregivende myndighed i at træffe en afgørelse om udbud, der senere i en procedure for en ordinær domstol antages at være i strid med fællesskabsbestemmelser om udbud?

4)

a)

Hvis svaret på det foregående spørgsmål er benægtende, skal den ordregivende myndighed da anses for ansvarlig, og hvis ja, i hvilken forstand?

b)

Gælder det samme, hvis spørgsmålet besvares bekræftende?

c)

Hvis denne myndighed er forpligtet til at betale erstatning, fastsætter fællesskabsretten da kriterier for fastsættelsen og vurderingen af denne erstatning, og hvis ja, hvilke kriterier?

d)

Hvis den ordregivende myndighed ikke kan anses for at være ansvarlig, kan der da i henhold til fællesskabsretten udpeges en anden ansvarlig og på hvilket grundlag?

5)

Hvis det viser sig at være umuligt eller yderst vanskeligt i henhold til national lovgivning og/eller ved hjælp af svarene på ovenstående spørgsmål at pålægge et ansvar, hvad skal den nationale domstol gøre?

(1)  Rådets direktiv 89/665/EØF af 21.12.1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT L 395, s. 33).