7.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/21


Appel iværksat den 28. november 2008 af Luigi Marcuccio til prøvelse af kendelse afsagt den 9. september 2008 af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-144/08, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag C-528/08 P)

(2009/C 32/36)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (ved avvocato G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

1. Under alle omstændigheder:

(1.a)

ophæves den appellerede kendelse i sin helhed;

(1.b)

det fastslås, at denne appel kan antages til realitetsbehandling;

og desuden

2/A principalt: (2/A.1) den omtvistede afgørelse annulleres; (2/A.2) om fornødent annulleres afslaget på godtgørelse af 18. juli 2005 (herefter »afslaget af 18. juli 2005«); (2/A.3) om fornødent annulleres afslaget på klagen herover; (2/A.4) indstævnte tilpligtes at betale differencen op til 100 %, dvs. med henblik på at opnå en godtgørelse på 100 % af de afholdte lægeudgifter, eller en erstatning for den skade, der er forvoldt ved indstævntes retsstridige adfærd, på 89,56 EUR eller et større eller mindre beløb, Domstolen finder rimeligt og retfærdigt; (2/A.5) indstævnte tilpligtes at betale appellanten morarenter af de ovenfor under punkt 2.A.4 nævnte beløb i det tidsrum, der fremgår af sagens akter; (2/A.6) indstævnte tilpligtes at betale samtlige appellantens sagsomkostninger;

eller

2/B. subsidiært: sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.

Fordrejning og en forvanskning af de faktiske omstændigheder samt af indholdet af appellantens skrivelser, der også er en følge af de fejlagtige forudsætninger, Retten lagde til grund (navnlig i præmis 39, 31, 34 og 38 i den appellerede kendelse).

2.

Fejlagtig og urigtig fortolkning og anvendelse af begrebet anfægtelig retsakt også som følge af sammenblanding, urimelighed, ulogiskhed og tilsidesættelse af EF-traktatens artikel 231 og ukendskab til retspraksis vedrørende retsvirkningerne af Fællesskabets retsinstansers annullation af en afgørelse truffet af en fællesskabsinstitution, tilsidesættelse af princippet om afgjorte sagers præjudikatsvirkning, tilsidesættelse af princippet om magtfordeling (navnlig i præmis 32-34 i den appellerede kendelse).

3.

Fejlagtig og urigtig fortolkning af vedtægtens artikel 90 og 91og af begrebet afgørelse truffet af en fællesskabsinstitution.

4.

Tilsidesættelse af princippet om rette værneting og processuelle fejl af en sådan grovhed, at appellantens rettigheder undertrykkes, navnlig for så vidt angår retten til forsvar og retten til en retfærdig og rimelig rettergang.