10.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/12


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven (Nederlandene) den 13. oktober 2008 — G. Elbertsen mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit

(Sag C-449/08)

(2009/C 6/19)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

College van Beroep voor het bedrijfsleven

Parter i hovedsagen

Sagsøger: G. Elbertsen

Sagsøgt: Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 42, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 (1) fortolkes således, at den giver medlemsstaterne mulighed for at fastlægge et referencebeløb på 0 EUR og undlade at tildele betalingsrettigheder fra den nationale reserve til en landbruger, der befinder sig i en særlig situation som omhandlet i artikel 21 Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 af 21. april 2004 (2)?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er fællesskabsretten da til hinder for anvendelsen af en bestemmelse som artikel 17, stk. 1, litra b), i Regeling GLB-inkomenssteun 2006, hvorefter der fradrages et beløb på 500 EUR fra det beløb, som tillægsbetalingerne forhøjes med som følge af investeringer i produktionskapacitet eller opløb af jord, før der fastlægges et referencebeløb, som er grundlaget for tildelingen af betalingsrettigheder fra den nationale reserve?


(1)  Forordning om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001, EUT L 270, s. 1.

(2)  Forordning om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, EUT L 141, s. 1.