|
6.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 313/16 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank 's-Gravenhage (Nederlandene) den 29. september 2008 — Monsanto Technology LLC mod 1. Cefetra BV, 2. Cefetra Feed Service BV, 3. Cefetra Futures BV, 4. Staten Argentina og Miguel Santiago Campos i sin egenskab af minister for landbrug, kvægavl, fiskeri og fødevarer, og Monsanto Technology LLC mod 1. Vopak Agencies Rotterdam BV og 2. Alfred C. Toepfer International GmbH
(Sag C-428/08)
(2008/C 313/24)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank 's-Gravenhage
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Monsanto Technology LLC
Sagsøgte:
|
1. |
Cefetra BV |
|
2. |
Cefetra Feed Service BV |
|
3. |
Cefetra Futures BV |
|
4. |
Staten Argentina, og Miguel Santiago Campos i sin egenskab af minister for landbrug, kvægavl, fiskeri og fødevarer |
Sagsøger: Monsanto Technology LLC
Sagsøgte:
|
1. |
Vopak Agencies Rotterdam BV |
|
2. |
Alfred C. Töpfer International GmbH |
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser (1) fortolkes således, at påberåbelsen af beskyttelsen, der er fastlagt i denne artikel, også er mulig i en situation som i den foreliggende sag, hvor produktet (DNA-sekvensen) er en del af et materiale (sojamelet), som er indført i Den Europæiske Union, og ikke på tidspunktet, da krænkelsen gøres gældende, udøver sin funktion, men tidligere (i sojaplanten) har udøvet sin funktion og muligvis igen — efter at materialet er blevet isoleret og indsat i en organismes celle — kan udøve sin funktion? |
|
2) |
Hvis det antages, at den i patentkrav 6 for patent nr. EP 0 546 090 beskrevne DNA-sekvens forekommer i det af Cefetra og ACTI i Fællesskabet indførte sojamel, og hvis det antages, at DNA'et som omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser indgår i sojamelet, og at det ikke længere udøver sin funktion heri: Er den i direktivet fastlagte beskyttelse af et patent på biologisk materiale, navnlig artikel 9, i dette tilfælde til hinder for, at den nationale patentret (herudover) giver selve produktet (DNA'et) en absolut beskyttelse, uden hensyntagen til om dette DNA udøver sin funktion, og skal beskyttelsen i direktivets artikel 9 i det i denne artikel regulerede tilfælde — at produktet indeholder eller består af genetisk information, der indgår i materiale, hvori den genetiske information herefter er indeholdt — dermed anses for udtømmende? |
|
3) |
Er det af betydning for besvarelsen af de foregående spørgsmål, at der blev ansøgt om patent nr. EP 0 546 090, og at dette blev tildelt (den 19.6.1996) før udstedelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, samt at en sådan absolut produktbeskyttelse blev givet i henhold til national patentret før udstedelsen af dette direktiv? |
|
4) |
Kan Domstolen i besvarelsen af de foregående spørgsmål inddrage TRIPs-aftalen, navnlig artikel 27 og 30? |
(1) EFT L 213, s. 13.