22.11.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 301/15 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale della Sicilia (Italien) den 21. august 2008 — ENI SpA mod Ministero Ambiente e tutela del territorio e del mare m.fl.
(Sag C-380/08)
(2008/C 301/28)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo Regionale della Sicilia
Parter i hovedsagen
Sagsøger: ENI SpA
Sagsøgt: Ministero Ambiente e tutela del territorio e del mare m.fl.
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Er fællesskabsdirektivet om ansvar for miljøskader (direktiv 2004/35/EF (1) af 21.4.2004, navnlig artikel 7 og bilag II, hvortil denne artikel henviser) til hinder for en national lovgivning, hvorefter de offentlige myndigheder under anvendelse af »adækvate midler til genopretning af miljøskader« kan foreskrive andre foranstaltninger over for bestemte elementer i miljøet (»miljømatricer«) (i det foreliggende tilfælde i form af en »fysisk afskærmning« over for grundvandet langs kystlinjen) end dem, det tidligere er besluttet at anvende efter gennemførelsen af en adækvat kontradiktorisk undersøgelse, selv om disse allerede er godkendt, endelig projekteret og under udførelse? |
2) |
Er fællesskabsdirektivet om ansvar for miljøskader (direktiv 2004/35/EF af 21.4.2004, navnlig artikel 7 og bilag II, hvortil denne artikel henviser) til hinder for en national lovgivning, hvorefter de offentlige myndigheder af egen drift kan træffe sådanne foranstaltninger uden først at have vurderet de særlige forhold i det pågældende område, udgifterne til gennemførelsen i forhold til de fordele, der med rimelighed kan forventes, de mulige eller sandsynlige skadelige bivirkninger og de skadelige virkninger for den offentlige sundhed og sikkerhed samt den nødvendige tid til gennemførelsen? |
3) |
Er fællesskabsdirektivet om ansvar for miljøskader (direktiv 2004/35/EF af 21.4.2004, navnlig artikel 7 og bilag II, hvortil denne artikel henviser) i betragtning af de særlige forhold i området i Priolo, der er klassificeret som område af national betydning, til hinder for en national lovgivning, hvorefter de offentlige myndigheder af egen drift kan træffe sådanne foranstaltninger, hvorved der fastsættes betingelser for godkendelse af den lovlige brug af områder, som ikke er direkte berørt af rensningen, da de allerede er renset eller i hvert fald ikke er forurenet, og som er beliggende inden for omkredsen af det område i Priolo, der er klassificeret som område af national betydning? |
(1) EUT L 143, s. 56.