11.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 260/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de Première Instance d'Arlon (Belgien) den 7. august 2008 — Marc Vandermeir mod État Belge — SPF Finances

(Sag C-364/08)

(2008/C 260/20)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de Première Instance d'Arlon

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Marc Vandermeir

Sagsøgt: État Belge — SPF Finances

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 43 EF og/eller artikel 49 EF til hinder for, at en national lovgivning i en medlemsstat, som den i hovedsagen omhandlede, pålægger en selvstændig erhvervsdrivende, som er bosat i denne medlemsstat, at indregistrere sit køretøj i denne medlemsstat, når han næsten udelukkende udøver sin erhvervsmæssige virksomhed i en anden medlemsstat fra et fast driftssted, som han er ejer af, og når dette køretøj hverken er bestemt til fortrinsvis varig anvendelse i den første medlemsstat eller faktisk anvendes på denne måde?