11.10.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 260/6 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte Suprema di Cassazione (Italien) den 15. juli 2008 — Latex srl mod Agenzia delle Entrate og Amministrazione dell'Economia e delle Finanze
(Sag C-316/08)
(2008/C 260/09)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Corte Suprema di Cassazione
Parter i hovedsagen
Appellant: Latex srl
Indstævnte: Agenzia delle Entrate og Amministrazione dell'Economia e delle Finanze
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Giver sjette direktivs artikel 18 (1), stk. 4, henset til merværdiafgiftens neutralitet, medlemsstaterne mulighed for fuldstændigt at udelukke fradragsretten, også i den periode, der følger efter det pågældende afgiftsår, og for at bestemme, at der kun skal foretages tilbagebetaling? |
2) |
Påhviler der i bekræftende fald ifølge nævnte artikel og princippet om effektiv beskyttelse af rettigheder i henhold til fællesskabsretten medlemsstaten en forpligtelse til at sikre tilbagebetalingen, i det mindste inden for rimeligt korte frister? |
(1) Direktiv 77/388/EØF, EFT L 145, s. 1.