26.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 107/20


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (Civil Division) (Det Forenede Kongerige) den 21. februar 2008 — The Queen på vegne af Christopher Mellor mod Secretary of State for Communities & Local Government

(Sag C-75/08)

(2008/C 107/31)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Christopher Mellor

Sagsøgt: Secretary of State for Communities & Local Government

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skal medlemsstater i medfør af artikel 4 i Rådets direktiv 85/337/EØF (1), som ændret ved direktiv 97/11/EF (2) og 2003/35/EF (3) (herefter »direktivet«), stille begrundelsen for en afgørelse om, at der i forbindelse med et bilag II-projekt ikke er krav om, at projektet vurderes i overensstemmelse med direktivets artikel 5-10, til rådighed for offentligheden?

2.

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det oplyst, om dette krav blev opfyldt med indholdet af Secretary of States skrivelse af 4. december 2006?

3.

Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, hvad er da omfanget af begrundelseskravet i denne sammenhæng?


(1)  Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40).

(2)  EFT L 73, s. 5.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26.5.2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse (EFT L 156, s. 17).