12.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/12


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia e Instrucción no 5 San Javier (Spanien) den 14. januar 2008 — Roda Golf & Beach Resort S.L.

(Sag C-14/08)

(2008/C 92/21)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia e Instrucción no 5 San Javier

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Roda Golf & Beach Resort S.L.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er forkyndelse af udenretslige dokumenter, som udelukkende finder sted mellem privatpersoner, som anvender de fysiske og personalemæssige ressourcer ved domstolene og retterne i Den Europæiske Union og fællesskabsretten, omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1348/2000 (1), selv hvis der ikke er anlagt noget søgsmål? Eller alternativt:

2)

Finder forordning (EF) nr. 1348/2000 udelukkende anvendelse inden for rammerne af et retsligt samarbejde mellem medlemsstaterne og et verserende søgsmål (EF-traktatens artikel 61, litra c), artikel 67, stk. 1, og artikel 65 og sjette betragtning i præamblen til forordning nr. 1348/2000)?


(1)  Forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29.5.2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (EFT L 160, s. 37).