1. Visum, asyl, indvandring – indvandringspolitik – ret til familiesammenføring – direktiv 2003/86
[Rådets direktiv 2003/86, art. 7, stk. 1, indledningen og litra c)]
2. Visum, asyl, indvandring – indvandringspolitik – ret til familiesammenføring – direktiv 2003/86
[Rådets direktiv 2003/86, art. 2, indledningen og litra d), og art. 7, stk. 1, indledningen og litra c)]
1. Udtrykket »social bistand« i artikel 7, stk. 1, indledningen og litra c), i direktiv 2003/86 om ret til familiesammenføring skal fortolkes således, at det ikke tillader, at en medlemsstat vedtager bestemmelser om familiesammenføring, hvorefter denne nægtes for en referenceperson, som har ført bevis for, at han råder over faste og regelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at han kan forsørge sig selv og sine familiemedlemmer, men som, henset til den pågældendes indtægtsniveau, kan benytte sig af særlig bistand i forbindelse med særlige udgifter, der individuelt er vurderet til at være nødvendige for hans underhold, af indtægtsbaserede skattenedsættelser indrømmet af lokale myndigheder eller af indkomststøtteordninger inden for rammerne af den kommunale minimumspolitik.
Da tilladelse til familiesammenføring ifølge direktivet er hovedreglen, skal den mulighed, som er fastsat i direktivets artikel 7, stk. 1, indledningen og litra c), fortolkes strengt. Medlemsstaternes manøvrerum må ikke anvendes på en måde, der ville være i strid med direktivets formål, som er at fremme familiesammenføring, og til hinder for direktivets effektive virkning.
(jf. præmis 43 og 52 samt domskonkl. 1)
2. Direktiv 2003/86 om familiesammenføring, og navnlig dets artikel 2, indledningen og litra d), skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for nationale bestemmelser, som med henblik på anvendelsen af indtægtsbetingelserne i artikel 7, stk. 1, indledningen og litra c), i det nævnte direktiv foretager en sondring mellem, om den familiemæssige tilknytning er opstået før eller efter referencepersonens indrejse på værtsmedlemsstatens område.
Henset til, at EU-lovgiver ikke ønskede denne sondring efter tidspunktet for etablering af en familie, og under hensyntagen til nødvendigheden af ikke at fortolke bestemmelserne i direktiv 2003/86 restriktivt og ikke at fratage dem deres effektive virkning, har medlemsstaterne ikke nogen skønsmargen til at genindføre denne sondring i deres nationale lovgivning til gennemførelse af direktivet. I øvrigt kan en referencepersons evne til at råde over regelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at referencepersonen kan forsørge sig selv og sine familiemedlemmer som omhandlet i artikel 7, stk. 1, indledningen og litra c), ikke på nogen måde afhænge af tidspunktet for familiens etablering.
(jf. præmis 64 og 66 samt domskonkl. 2)