Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 23. april 2009 –
Kommissionen mod Grækenland

(Sag C-493/08)

»Traktatbrud – direktiv 2005/56/EF – grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar – manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist«

Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 8)

Angående

Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (EUT L 310, s. 1)

Konklusion

1)

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)

Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.