1. Tilnærmelse af lovgivningerne – procedurer for indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter samt indkøbs- og tjenesteydelsesaftaler – direktiv 2004/18 – offentlige bygge- og anlægskontrakter – begreb
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 1, stk. 2, litra a) og b)]
2. Tilnærmelse af lovgivningerne – procedurer for indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter samt indkøbs- og tjenesteydelsesaftaler – direktiv 2004/18 – offentlige bygge- og anlægskontrakter – begreb
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 1, stk. 2, litra b)]
3. Tilnærmelse af lovgivningerne – procedurer for indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter samt indkøbs- og tjenesteydelsesaftaler – direktiv 2004/18 – offentlige bygge- og anlægskontrakter – begreb – behov præciseret af den ordregivende myndighed – begreb
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 1, stk. 2, litra b)]
4. Tilnærmelse af lovgivningerne – procedurer for indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter samt indkøbs- og tjenesteydelsesaftaler – direktiv 2004/18 – koncessioner for offentlige bygge- og anlægsarbejder – begreb
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 1, stk. 3)
5. Tilnærmelse af lovgivningerne – procedurer for indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter samt indkøbs- og tjenesteydelsesaftaler – direktiv 2004/18 – anvendelsesområde
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 1, stk. 2, litra a)]
1. Begrebet »offentlige bygge- og anlægskontrakter« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, stk. 2, litra b), i direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, kræver ikke, at der i faktisk eller fysisk forstand udføres bygge- og anlægsarbejde for den ordregivende myndighed, når dette arbejde umiddelbart bibringer sidstnævnte en økonomisk fordel. Sidstnævntes udøvelse af sin regulerede virksomhed på området for byplanlægning er ikke tilstrækkeligt til at opfylde denne betingelse.
I henhold til artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/18 forstås ved offentlige kontrakter gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt. Kontraktens gensidigt bebyrdende karakter indebærer, at den ordregivende myndighed, som har indgået en offentlig bygge- og anlægskontrakt i henhold til kontrakten, modtager en ydelse mod et vederlag. Ydelsen består i udførelsen af det arbejde, som den ordregivende myndighed ønsker at opnå.
Begrebet »offentlige bygge- og anlægskontrakter« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, stk. 2, litra b), i direktiv 2004/18, indebærer i denne forbindelse, at udførelsen af de bygge- og anlægsarbejder, der er genstand for kontrakten, skal bibringe den ordregivende myndighed en økonomisk fordel, uden at det dog er nødvendigt, at ydelsen består i erhvervelse af en materiel eller fysisk genstand.
Den blotte udøvelse af regulerede virksomhed på området for byplanlægning, som tilsigter at tage hensyn til den offentlige interesse, har imidlertid ikke til formål at modtage en kontraktmæssig ydelse eller at forfølge den ordregivende myndigheds direkte økonomiske interesse, således som det kræves efter artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/18.
(jf. præmis 45, 48, 54, 57 og 58 samt domskonkl. 1)
2. Begrebet »offentlig bygge- og anlægskontrakt« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, stk. 2, litra b), i direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, kræver, at den ordregivende myndighed er direkte eller indirekte forpligtet til at gennemføre de arbejder, der er genstand for kontrakten, og at denne forpligtelse er retligt bindende i henhold til bestemmelserne i national ret.
For så vidt angår gensidigt bebyrdende aftaler forudsætter offentlige bygge- og anlægskontrakter, at den ordregivende myndighed forpligter sig til at gennemføre den ydelse, der er genstand for kontrakten, mod et vederlag. Da de forpligtelser, der kan udledes af kontrakten, er retligt bindende, kan gennemførelsen heraf gøres gældende ved domstolene. Da der ikke findes EU-retlige bestemmelser og i overensstemmelse med princippet om procesautonomi, overlades fastsættelsen af gennemførelsesbestemmelserne for sådanne forpligtelser til national ret.
(jf. præmis 60, 62 og 63 samt domskonkl. 2)
3. »Behov præciseret af den ordregivende myndighed« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i tredje tilfælde i artikel 1, stk. 2, litra b), i direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, kan ikke bestå i den omstændighed alene, at den ordregivende myndighed undersøger visse byggeprojekter, som er forelagt den, eller træffer en afgørelse under udøvelse af sine beføjelser på området for byplanlægning.
For at det kan antages, at en ordregivende myndighed har præciseret sine behov i denne bestemmelses forstand, skal sidstnævnte have truffet foranstaltninger med henblik på at definere karakteren af bygge- og anlægsarbejdet eller i det mindste haft afgørende indflydelse på arbejdets projektering.
(jf. præmis 67-69 og domskonkl. 3)
4. I en situation, hvor en offentlig myndighed sælger en grund, hvorpå køberen efterfølgende skal udføre bygge- og anlægsarbejder, der svarer til byplanlægningsformål, der er fastsat af en regional myndighed, er det udelukket, at der foreligger en koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder i henhold til artikel 1, stk. 3, i direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.
For at en ordregivende myndighed skal kunne overføre retten til at udnytte et arbejde til sin medkontrahent i denne bestemmelses forstand, skal denne ordregivende myndighed kunne råde over udnyttelsen af arbejdet. Dette er normalt ikke tilfældet, når råderetten alene udspringer af den pågældende operatørs ejendomsret.
Ejeren af en grund har således råderet til grunden under overholdelse af de gældende retsregler. Så længe en operatør har råderet over den grund, som han ejer, er den ordregivende myndigheds mulighed for at tildele en koncessionskontrakt vedrørende denne udnyttelse i princippet udelukket.
Kernen af en koncession ligger i øvrigt i den omstændighed, at koncessionshaveren selv bærer den væsentligste økonomiske risiko – eller i hvert fald en væsentlig del heraf – forbundet med driften. I denne forbindelse er entreprenørens usikkerhed for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt byrådets byplanlægningstjeneste godkender hans planer eller ej, forbundet med den ordregivende myndigheds regulerede virksomhed på området for byplanlægning og ikke med det kontraktforhold, der følger af en koncession. Følgelig er risikoen ikke forbundet med driften.
For så vidt angår varigheden af koncessionskontrakterne er der under alle omstændigheder tungtvejende grunde, herunder særligt opretholdelsen af konkurrencen, som taler for at betragte tildeling af en koncessionskontrakt uden tidsbegrænsning som værende i strid med Unionens retsorden.
(jf. præmis 72-80 og domskonkl. 4)
5. Bestemmelserne i direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter finder ikke anvendelse på en situation, hvor en offentlig myndighed sælger en grund til en virksomhed, mens en anden offentlig myndighed har til hensigt at indgå en bygge- og anlægskontrakt vedrørende grunden, skønt denne endnu ikke formelt har besluttet at tildele kontrakten, og hverken en af de offentlige myndigheder eller den berørte virksomhed har indgået retligt bindende kontraktmæssige forpligtelser i denne forbindelse.
Selv om det er berettiget ikke straks at udelukke anvendelsen af direktiv 2004/18 på en procedure for tildeling af en kontrakt i to faser, karakteriseret ved salg af en grund, som senere gøres til genstand for en bygge- og anlægskontrakt, idet disse to transaktioner betragtes som en helhed, udgør den blotte hensigt til at indgå en kontrakt ikke bindende forpligtelser og kan på ingen måde opfylde betingelsen om en skriftlig aftale, som kræves i henhold til selve begrebet offentlige kontrakter i artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/18.
(jf. præmis 82, 84, 88 og 89 samt domskonkl. 5)