Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – restriktioner – lovgivning, der begrænser placeringen og størrelsen af store detailhandelscentre på et særligt område
(Art. 43 EF)
En medlemsstat, som vedtager og/eller opretholder følgende bestemmelser, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 43 EF:
– forbud mod åbning af større detailhandelscentre andre steder end inden for byzonen i et begrænset antal kommuner
– begrænsning af åbningen af nye varehuse til et begrænset antal distrikter og fastsættelse af, at disse nye varehuse ikke må aftage mere end 9% af udgifterne til dagligvarer eller mere end 7% af udgifterne til andre varer
– krav om anvendelse af lofter vedrørende markedsandelen og påvirkningen af den eksisterende detailhandel, hvilket gør det umuligt at åbne nye store og/eller mellemstore detailhandelscentre, såfremt loftet overskrides, og
– fastsættelse af sammensætningen af udvalget for detaildistribution, som obligatorisk skal høres med henblik på at opnå en særlig tilladelse til åbning af et stort detailhandelscenter, hvorved det sikres, at den eksisterende detailhandels interesser er repræsenteret, men som ikke foreskriver, at organisationer, der er aktive inden for miljøbeskyttelse, og interesseorganisationer på området for forbrugerbeskyttelse skal være repræsenteret i udvalget, idet
disse bestemmelser set under ét gør det vanskeligere og mindre attraktivt for erhvervsdrivende fra andre medlemsstater at udøve deres aktiviteter gennem et fast driftssted på det omhandlede område og dermed påvirker deres etablering på det nationale marked, og de derfor udgør en restriktion for etableringsfriheden i henhold til artikel 43 EF.
Sådanne restriktioner kan ikke begrundes i hensynet til miljøbeskyttelse, fysisk planlægning og forbrugerbeskyttelse.
Den forpligtelse til med henblik på udstedelsen af en åbningstilladelse at tage hensyn til såvel de eksisterende detailhandelsfaciliteter i det omhandlede område som virkningen af et nyt center på områdets handelsfaciliteters struktur omhandler navnlig påvirkningen af den eksisterende handel og markedsstrukturen og ikke beskyttelse af forbrugerne. Det samme gælder for den forpligtelse til under proceduren om udstedelse af tilladelsen at lade udarbejde en markedsandelsrapport, som er bindende, hvis den er ugunstig, og som skal være ugunstig, hvis markedsandelen overstiger en vis værdi. Eftersom der stilles krav om anvendelse af lofter vedrørende markedsandelen og påvirkningen af den eksisterende detailhandel, hvilket gør det umuligt at åbne store og/eller mellemstore detailhandelscentre, såfremt loftet overskrides, kan sådanne hensyn af rent økonomisk art i denne forbindelse ikke udgøre et tvingende alment hensyn, som kan begrunde restriktioner i etableringsfriheden.
Hvad angår den omstændighed, at den eneste sektor, der er repræsenteret i udvalget for detaildistribution, er den eksisterende lokale handelssektor, kan et organ, der er sammensat på denne måde, hvor interesserne knyttet til både miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse ikke er repræsenteret, mens de potentielle konkurrenter til ansøgeren om tilladelse er, ikke udgøre en egnet foranstaltning med henblik på opfyldelsen af formålene om fysisk planlægning, beskyttelse af miljøet og beskyttelse af forbrugerne.
(jf. præmis 70, 72, 85, 95-98 og 111 samt domskonkl. 1)