Sag C-386/08

Firma Brita GmbH

mod

Hauptzollamt Hamburg-Hafen

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg)

»Associeringsaftalen EF-Israel — geografisk anvendelsesområde — associeringsaftalen EF-PLO — nægtelse af at anvende den præferencetoldbehandling, som bevilliges varer med oprindelse i Israel, på varer med oprindelse i Vestbredden — tvivl med hensyn til varernes oprindelse — godkendt eksportør — efterfølgende kontrol af fakturaerklæringer ved indførselsstatens toldmyndigheder — Wienerkonventionen om traktatretten — princippet om traktaters relative virkning«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat Y. Bot fremsat den 29. oktober 2009   I ‐ 1292

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 25. februar 2010   I ‐ 1319

Sammendrag af dom

1. Internationale aftaler – associeringsaftalen EF-Israel – præferencetoldbehandling, som bevilliges varer med oprindelse i Israel

   (Associeringsaftalen EF-Israel, art. 83; associeringsaftalen EF-PLO, protokol nr. 3, art. 16, stk. 4)

2. Internationale aftaler – associeringsaftalen EF-Israel – præferencetoldbehandling, som bevilliges varer med oprindelse i Israel

   (Associeringsaftalen EF-Israel, protokol nr. 4, art. 32, stk. 6, og art. 39)

1.  Indførselsmedlemsstatens toldmyndigheder kan nægte at bevillige den præferencebehandling, som er indført ved Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Staten Israel på den anden side, når de pågældende varer har oprindelse i Vestbredden.

   Artikel 16, stk. 4, i protokol nr. 3, der er knyttet til Euro-Middelhavs-interimsassocieringsaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) til fordel for Vestbredden og Gazastribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side indebærer således, at kun toldmyndighederne i Vestbredden og Gazastriben har kompetence til at udstede et EUR.1-varecertifikat, hvis de pågældende produkter kan anses for produkter med oprindelse i Vestbredden og Gazastriben. En fortolkning af artikel 83 i associeringsaftalen EF-Israel, hvorefter de israelske myndigheder er tillagt toldkompetencer med hensyn til varer med oprindelse i Vestbredden, ville svare til at pålægge de palæstinensiske toldmyndigheder en forpligtelse til ikke at udøve de beføjelser, som de ikke desto mindre er tillagt i medfør af bestemmelserne i nævnte protokol. En sådan fortolkning, som bevirker, at der skabes en forpligtelse for en tredjepart uden dennes samtykke, ville således være i strid med det generelle folkeretlige princip »pacta tertiis nec nocent nec prosunt« som kodificeret i artikel 34 i Wienerkonventionen om traktatretten.

   Desuden kan indførselsmedlemsstatens toldmyndigheder ikke foretage en kvalifikation, idet de lader det spørgsmål stå åbent, om hvilken af de relevante aftaler, nemlig associeringsaftalen EF-Israel og associeringsaftalen EF-PLO, der finder anvendelse i et givent tilfælde, og om oprindelsesbeviset skal hidrøre fra de israelske eller de palæstinensiske myndigheder.

   (jf. præmis 50, 52 og 58 samt domskonkl. 1)

2.  Inden for rammerne af den procedure, der er fastsat i artikel 32 i protokol nr. 4, der er knyttet til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Staten Israel på den anden side, er indførselsstatens toldmyndigheder ikke bundet af det oprindelsesbevis, der er blevet fremlagt, og af udførselsstatens toldmyndigheders svar, når dette svar ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå varernes virkelige oprindelse som omhandlet i denne protokols artikel 32, stk. 6.

   Desuden har indførselsstatens toldmyndigheder ikke pligt til at indbringe en tvist vedrørende fortolkningen af det geografiske anvendelsesområde for nævnte aftale for Toldsamarbejdsudvalget oprettet ved nævnte protokols artikel 39.

   (jf. præmis 73 og domskonkl. 2)