Sag C-292/08

German Graphics Graphische Maschinen GmbH

mod

Alice van der Schee, som kurator i konkursboet Holland Binding BV

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden)

»Insolvens — anvendelse af lovgivningen i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen indledes — ejendomsforbehold — det sted, hvor genstanden befinder sig«

Domstolens dom (Første Afdeling) af 10. september 2009   I ‐ 8424

Sammendrag af dom

1. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser – retsafgørelser som omhandlet i artikel 25, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1346/2000

   (Rådets forordning nr. 1346/2000, art. 25, stk. 1 og 2, og nr. 44/2001)

2. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – anvendelsesområde – sager, der ikke er omfattet – konkurs, akkord og andre lignende ordninger – rækkevidde

   [Rådets forordning nr. 1346/2000, art. 4, stk. 2, litra b), og art. 7, stk. 1, og nr. 44/2001, art. 1, stk. 2, litra b)]

1.  Artikel 25, stk. 2, i forordning nr. 1346/2000 om konkurs skal fortolkes således, at formuleringen »for så vidt den finder anvendelse herpå« indebærer, at det, før anerkendelses- og fuldbyrdelsesbestemmelserne i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område kan finde anvendelse med hensyn til andre end de i artikel 25, stk. 1, i forordning nr. 1346/2000 nævnte retsafgørelser, er nødvendigt at prøve, om disse retsafgørelser ikke falder uden for forordning nr. 44/2001’s materielle anvendelsesområde.

   En sådan prøvelse er nødvendig, når det ikke kan udelukkes, at der blandt de i artikel 25, stk. 2, i forordning nr. 1346/2000 omhandlede retsafgørelser, som ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, også findes afgørelser, som heller ikke er omfattet af forordning nr. 44/2001’s anvendelsesområde. I denne forbindelse fremgår det af ordlyden af artikel 25, stk. 2, at anvendelsen af forordning nr. 44/2001 på en retsafgørelse som omhandlet i denne bestemmelse er betinget af, at denne retsafgørelse falder ind under sidstnævnte forordnings anvendelsesområde. Det følger heraf, at hvis den omhandlede retsafgørelse ikke vedrører det civil- eller handelsretlige område, eller hvis en af de i artikel 1 nævnte undtagelser fra forordning nr. 44/2001’s anvendelsesområde finder anvendelse, kan nævnte forordning ikke finde anvendelse.

   (jf. præmis 17, 18 og 20 samt domskonkl. 1)

2.  Undtagelsen i artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, sammenholdt med artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1346/2000 om konkurs, skal, henset til bestemmelserne i sidstnævnte forordnings artikel 4, stk. 2, litra b), fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en sælgers søgsmål, støttet på en klausul om ejendomsforbehold, mod en køber under konkursbehandling, når genstanden omfattet af ejendomsforbeholdet på tidspunktet for insolvensbehandlingens indledning mod køberen befinder sig i den medlemsstat, hvori insolvensbehandlingen indledes.

   Det er således spørgsmålet om, hvor tæt en forbindelse der er mellem et sådant søgsmål og konkursbehandlingen, som er afgørende med henblik på at fastslå, om den omhandlede undtagelse finder anvendelse. Når søgsmålet alene har til formål at håndhæve klausulen om ejendomsforbehold, forekommer forbindelsen imidlertid hverken at være tilstrækkeligt direkte eller tilstrækkeligt snæver til, at det er udelukket at anvende forordning nr. 44/2001. Følgelig er et sådant søgsmål et selvstændigt søgsmål, der ikke støtter sig på insolvensretten, og som hverken kræver, at der indledes en insolvensprocedure, eller at kurator inddrages. Den omstændighed, at kurator er part i tvisten, er ikke i sig selv tilstrækkelig til at betegne denne tvist som direkte afledt af konkursen og snævert forbundet med en konkursbehandling.

   (jf. præmis 29-33 og 38 samt domskonkl. 2)