1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser
(Art. 68 EF og 234 EF)
2. Visum, asyl, indvandring – asylpolitik – flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – direktiv 2004/83 – ophør af flygtningestatus
[Rådets direktiv 2004/83, art. 2, litra c), art. 7, stk. 1, og art. 11, stk. 1, litra e)]
3. Visum, asyl, indvandring – asylpolitik – flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – direktiv 2004/83 – ophør af flygtningestatus
[Rådets direktiv 2004/83, art. 2, litra e), art. 4 og art. 11, stk. 1, litra e)]
4. Visum, asyl, indvandring – asylpolitik – flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – direktiv 2004/83 – ophør af flygtningestatus
[Rådets direktiv 2004/83, art. 2, litra c), og art. 11, stk. 1, litra e)]
5. Visum, asyl, indvandring – asylpolitik – flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – direktiv 2004/83 – ophør af flygtningestatus
[Rådets direktiv 2004/83, art. 4, stk. 4, og art. 11, stk. 1, litra e)]
1. Det fremgår hverken af ordlyden af artikel 68 EF og 234 EF eller af formålet med den ved sidstnævnte bestemmelse indførte procedure, at traktatens ophavsmænd har villet frakende Domstolen kompetence med hensyn til de anmodninger om præjudiciel afgørelse, der angår et direktiv, i det særlige tilfælde, hvor en medlemsstats lovgivning henviser til indholdet af bestemmelserne i dette direktiv for at fastlægge de regler, der finder anvendelse på en rent intern situation i denne stat. I et sådant tilfælde er det nemlig afgjort i Fællesskabets interesse, at de omhandlede fællesskabsretlige bestemmelser fortolkes ensartet, uanset de vilkår, hvorunder de skal finde anvendelse, således at senere fortolkningsuoverensstemmelser undgås.
(jf. præmis 48)
2. Artikel 11, stk. 1, litra e), i direktiv 2004/83 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse skal fortolkes således, at
– en person mister sin flygtningestatus, når en ændring af omstændighederne af væsentlig og ikke blot midlertidig karakter, der er indtrådt i det omhandlede tredjeland, har medført, at de omstændigheder, der begrundede frygten for forfølgelse af en af de i artikel 2, litra c), i direktiv 2004/83 nævnte årsager, og ifølge hvilke den pågældende er blevet anerkendt som flygtning, ikke længere består, og den pågældende heller ikke af andre grunde må frygte »forfølgelse« som omhandlet i artikel 2, litra c), i direktiv 2004/83
– ved bedømmelsen af ændringen af omstændighederne skal medlemsstatens kompetente myndigheder ved en vurdering af flygtningens individuelle situation sikre sig, at den eller de aktør(er), der yder beskyttelse, og som er omhandlet i artikel 7, stk. 1, i direktiv 2004/83, har taget rimelige skridt til at forhindre forfølgelse, at de bl.a. anvender et effektivt retssystem til afsløring, retsforfølgning og sanktionering af handlinger, der udgør forfølgelse, og at den pågældende statsborger har adgang til en sådan beskyttelse, såfremt hans flygtningestatus ophører
– de aktører, der yder beskyttelse, og som er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/83, kan omfatte internationale organisationer, der kontrollerer staten eller en væsentlig del af dens område, herunder ved tilstedeværelse af en multinational styrke på dette område.
(jf. præmis 76 og domskonkl. 1)
3. Inden for rammerne af begrebet »international beskyttelse« indeholder direktiv 2004/83 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse regler om to forskellige beskyttelsesordninger, dvs. dels flygtningestatus, dels subsidiær beskyttelsesstatus, idet direktivets artikel 2, litra e), fastsætter, at en person, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, er en person, der ikke anerkendes som flygtning. Medmindre de respektive områder for de to beskyttelsesordninger tilsidesættes, kan det derfor ikke være en betingelse for ophør af flygtningestatus, at det konstateres, at betingelserne for at anvende den subsidiære beskyttelsesstatus ikke er opfyldt.
Ifølge dette direktivs ordning indtræder et eventuelt ophør af flygtningestatus med forbehold af den pågældende persons ret til at ansøge om tildeling af subsidiær beskyttelsesstatus, når alle de i direktivets artikel 4 omhandlede nødvendige elementer foreligger for at fastslå, at de specifikke betingelser for en sådan beskyttelse i samme direktivs artikel 15 er opfyldt.
(jf. præmis 78-80)
4. I en situation, hvor de omstændigheder, som har ført til tildeling af flygtningestatus, ikke længere består, og hvor medlemsstatens kompetente myndigheder undersøger, om der foreligger andre omstændigheder, som kan begrunde den pågældende persons frygt for forfølgelse enten af samme årsag som den oprindelige eller af andre af de årsager, der er nævnt i artikel 2, litra c), i direktiv 2004/83 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, skal der anvendes det samme sandsynlighedskriterium ved vurderingen af risikoen som følge af disse andre omstændigheder som det, der blev anvendt, da flygtningestatus blev tildelt.
På disse to trin i sagsbehandlingen angår vurderingen det samme spørgsmål, nemlig om de omstændigheder, som kan lægges til grund, udgør en sådan trussel, at den pågældende, henset til dennes individuelle situation, har grund til at frygte reelt at blive udsat for forfølgelse. Ved vurderingen af risikoens omfang skal der i alle tilfælde udvises påpasselighed og forsigtighed, eftersom det drejer sig om den menneskelige integritet og individuelle frihed, dvs. områder, der er en del af Unionens grundlæggende værdier.
(jf. præmis 89-91 og domskonkl. 2)
5. Artikel 4, stk. 4, i direktiv 2004/83 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse kan, for så vidt som bestemmelsen indeholder angivelser vedrørende bevisværdien af tidligere forfølgelse eller trusler om forfølgelse, finde anvendelse, når de kompetente myndigheder påtænker at ophæve en persons flygtningestatus i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e), i direktiv 2004/83, og for så vidt som den pågældende til støtte for en fortsat velbegrundet frygt for forfølgelse påberåber sig andre omstændigheder end dem, ifølge hvilke han blev anerkendt som flygtning. Imidlertid er dette normalt kun tilfældet, når årsagen til forfølgelse er en anden end den, der blev lagt til grund, da flygtningestatus blev tildelt, og når der foreligger tidligere forfølgelse eller trusler herom, som frembyder en sammenhæng med den årsag til forfølgelse, der efterprøves på dette trin.
(jf. præmis 100 og domskonkl. 3)