Sag C-128/08

Jacques Damseaux

mod

État belge

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de première instance de Liège)

»Frie kapitalbevægelser — beskatning af indtægter af værdipapirer — dobbeltbeskatningsoverenskomst — medlemsstaternes forpligtelser i henhold til artikel 293 EF«

Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. juli 2009   I ‐ 6826

Sammendrag af dom

1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser

   (Art. 234 EF)

2. Frie kapitalbevægelser – restriktioner – skattelovgivning – beskatning af udbytte

   (Art. 56 EF)

1.  Domstolen har ikke inden for rammerne af artikel 234 EF kompetence til at fastslå, om en kontraherende medlemsstat tilsidesætter bestemmelserne i bilaterale overenskomster, som medlemsstaterne har indgået, og som har til formål at fjerne eller afbøde de negative virkninger af, at de nationale skattesystemer består side om side med hinanden. Domstolen kan heller ikke undersøge forholdet mellem en national foranstaltning og bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, da dette spørgsmål ikke vedrører fællesskabsrettens fortolkning.

   (jf. præmis 22)

2.  Da fællesskabsretten ikke på sit nuværende udviklingstrin fastsætter generelle kriterier for fordelingen af medlemsstaternes kompetence vedrørende ophævelsen af dobbeltbeskatning inden for Det Europæiske Fællesskab, er artikel 56 EF ikke til hinder for en bilateral beskatningsoverenskomst, der bestemmer, at udbytte udloddet af et selskab med hjemsted i en medlemsstat til en aktionær hjemmehørende i en anden medlemsstat kan beskattes i begge medlemsstater, og som ikke indeholder bestemmelser, hvorefter den medlemsstat, hvor aktionæren er hjemmehørende, pålægges en ubetinget pligt til at hindre den heraf følgende juridiske dobbeltbeskatning.

   Udbytte, som er udloddet af et selskab med hjemsted i en medlemsstat til en aktionær hjemmehørende i en anden medlemsstat, kan nemlig gøres til genstand for juridisk dobbeltbeskatning, når de to medlemsstater vælger at udøve deres beskatningskompetence og beskatte det nævnte udbytte hos aktionæren. De ugunstige virkninger, som kan følge af, at to forskellige medlemsstater udøver deres beskatningskompetence sideløbende med hinanden, udgør ikke restriktioner, som er forbudt i henhold til traktaten, i det omfang en sådan udøvelse ikke udgør forskelsbehandling.

   I en situation, hvor såvel den medlemsstat, hvor kilden til udbyttet ligger, som den medlemsstat, hvor aktionæren er hjemmehørende, kan beskatte det nævnte udbytte, vil en opfattelse, hvorefter det nødvendigvis tilkommer den medlemsstat, hvor aktionæren er hjemmehørende, at forhindre den nævnte dobbeltbeskatning, svare til at indrømme den medlemsstat, hvor kilden til udbyttet ligger, en fortrinsret med hensyn til beskatningen af denne form for indkomst. Selv om en sådan kompetencefordeling er i overensstemmelse navnlig med den internationale lovgivningspraksis, som den kommer til udtryk i den modeloverenskomst, der er udarbejdet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), er det ubestridt, at der ikke på fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin hvad angår denne situation er fastsat generelle kriterier for fordelingen af medlemsstaternes kompetence vedrørende ophævelsen af dobbeltbeskatning inden for Fællesskabet. Det følger heraf, at selv om en medlemsstat ikke kan påberåbe sig en bilateral overenskomst med henblik på at undgå de forpligtelser, der påhviler den i henhold til traktaten, indebærer den omstændighed, at såvel den medlemsstat, hvor kilden til udbyttet ligger, som den medlemsstat, hvor aktionæren er hjemmehørende, kan beskatte det nævnte udbytte, ikke, at den medlemsstat, hvor aktionæren er hjemmehørende, i henhold til fællesskabsretten har pligt til at forhindre de eventuelle ugunstige virkninger ved udøvelsen af den kompetence, som således er fordelt mellem medlemsstaterne.

   (jf. præmis 26, 27 og 32-35 samt domskonkl.)