Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 25. september 2008 – Kommissionen mod Tjekkiet

(Sag C‑87/08)

»Traktatbrud – direktiv 2006/73/EF – gennemførelse af direktiv 2004/39/EF – organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber – manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist«

Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 9)

Angående

Traktatbrud – manglende gennemførelse af Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241, s. 26).

Konklusion

1)

Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 53, stk. 1, i Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.

2)

Den Tjekkiske Republik betaler sagens omkostninger.