Sag C-7/08

Har Vaessen Douane Service BV

mod

Staatssecretaris van Financiën

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden)

»Fritagelse for importafgifter — forordning (EØF) nr. 918/83 — artikel 27 — varer, der enkeltvis er af ringe værdi, og som sendes som en samlet forsendelse — forsendelser, der sendes direkte fra en tredjestat til en modtager i Fællesskabet«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 23. april 2009   I ‐ 5583

Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. juli 2009   I ‐ 5596

Sammendrag af dom

Fælles toldtarif – fritagelse for importafgifter

(Rådets forordning nr. 918/83, art. 27, og nr. 3357/91)

Artikel 27 i forordning nr. 918/83 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter, som ændret ved forordning nr. 3357/91, er ikke til hinder for, at samlede forsendelser af varer, hvis samlede egenværdi overstiger værdigrænsen i nævnte artikel 27, men som enkeltvis betragtet er af ringe værdi, indrømmes fritagelse for importafgifter, såfremt hver enkelt pakke i den samlede forsendelse er adresseret til en modtager, der befinder sig i Det Europæiske Fællesskab. Det er uden betydning for adgangen til fritagelse, at pakker med en egenværdi under værdigrænsen i nævnte artikel 27 frembydes for toldvæsenet samlet med henblik på forsendelse til Fællesskabet, når blot hver af disse pakkers modtagere er kendt, når pakkerne forlader det tredjeland, hvorfra de sendes. Det er ligeledes uden betydning, at modtagernes medkontrahent selv er etableret i Det Europæiske Fællesskab, når blot varerne sendes direkte fra en tredjestat til nævnte modtagere. Herved kan den omstændighed, at medkontrahenten er etableret i Fællesskabet, ikke i sig selv danne grundlag for at antage, at vareforsendelserne var omfattet af en anden toldordning, før de blev bragt i fri omsætning i Fællesskabet, en situation, der ville gøre det muligt at udelukke dem fra toldfritagelse med henblik på at undgå misbrug heraf.

(jf. præmis 38, 42, 43 og 49 samt domskonkl.)