|
13.3.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 63/19 |
Domstolens kendelse (Tredje Afdeling) af 12. januar 2010 — Amiraike Berlin GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Charlottenburg — Tyskland)
(Sag C-497/08) (1)
(Frivillig retspleje - udnævnelse af en likvidator for et selskab - Domstolen ikke kompetent)
2010/C 63/29
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Amtsgericht Charlottenburg, Tyskland
Parter i hovedsagen
Amiraike Berlin GmbH
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Amtsgericht Charlottenburg — fortolkning af artikel 10 EF, 43 EF og 48 EF — en medlemsstats godkendelse af en ekspropriationsforanstaltning, som vedrører ejendomme beliggende på dens område, men som er vedtaget ifølge en anden medlemsstats retsorden — et britisk andelsselskabs slettelse af selskabsregistret hos »Companies House« som følge af tilsidesættelse af oplysningskravet med den virkning, at dets aktiver tilfalder den britiske krone, herunder faste ejendomme beliggende i Tyskland
Konklusion
Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare det spørgsmål, som Amtsgericht Charlottenburg har forelagt ved afgørelse af 7. november 2008.