16.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 113/15


Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 12. februar 2009 — Bild digital GmbH & Co. KG, tidligere Bild.T-Online.de AG & Co. KG (sag C-39/08) og ZVS Zeitungsvertrieb Stuttgart GmbH (sag C-43/08) mod Präsident des Deutschen Patent- und Markenamts (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Bundespatentgericht — Tyskland)

(Forenede sager C-39/08 og C-43/08) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - direktiv 89/104/EØF - ansøgninger om registrering af et varemærke - undersøgelse sag for sag - manglende hensyntagen til tidligere afgørelser - åbenbart afvisningsgrundlag)

2009/C 113/30

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundespatentgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Bild digital GmbH & Co. KG, tidligere Bild.T-Online.de AG & Co. KG (sag C-39/08) og ZVS Zeitungsvertrieb Stuttgart GmbH (sag C-43/08)

Sagsøgt: Präsident des Deutschen Patent- und Markenamts

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundespatentgericht — fortolkning af artikel 3 i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT L 40, s. 1) — undersøgelse af registreringsansøgninger sag for sag, uden at der tages hensyn til tidligere afgørelser, der er truffet i lignende sager — registrering af et varemærke afslået over for en ansøger, der er indehaver af en række lignende varemærker

Konklusion

En myndighed i en medlemsstat, der er kompetent til at tage stilling til en ansøgning om registrering af et varemærke, er ikke forpligtet til at se bort fra de grunde til meddelelse af afslag, der er opregnet i artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, som ændret ved Rådets beslutning 92/10/EØF af 19. december 1991, og imødekomme denne ansøgning med den begrundelse, at det tegn, der ansøges om registrering af, er sammensat på tilsvarende eller lignende måde som et tegn, den allerede har godkendt som varemærke, og som vedrører tilsvarende eller lignende varer eller tjenesteydelser.


(1)  EUT C 107 af 26.4.2008.