28.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 234/10

Domstolens dom (Første Afdeling) af 8. juli 2010 — Portakabin Limited og Portakabin BV mod Primakabin BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-558/08) (1)

(Varemærker - reklamering på internettet ved hjælp af søgeord (»keyword advertising«) - direktiv 89/104/EØF - artikel 5-7 - visning af annoncer ved hjælp af et søgeord, der er identisk med et varemærke - visning af annoncer ved hjælp af søgeord, der gengiver et varemærke med »små skrivefejl« - reklame for brugte varer - varer, der fremstilles og markedsføres af varemærkeindehaveren - konsumption af varemærkeretten - anbringelse af etiketter med forhandlerens navn og fjernelse af etiketter med varemærket - reklame ved hjælp af en andens varemærke for brugte varer, som ud over de af varemærkeindehaveren fremstillede varer omfatter varer med anden oprindelse)

2010/C 234/15

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Portakabin Limited og Portakabin BV

Sagsøgt: Primakabin BV

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — fortolkning af artikel 5, stk. 1, litra a), og stk. 5, artikel 6, stk. 1, litra b) og c), samt artikel 7 i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT 1989 L 40, s. 1) — ret for indehaveren af et varemærke til at modsætte sig ulovlig anvendelse af mærket — brug — begreb — anvendelse af varemærket som søgeord med henblik på søgning af produkter af dette mærke på internettet via en søgemaskine — link til en hjemmeside på internettet for en forhandler af produkter af det pågældende varemærke

Konklusion

Artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, som ændret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, skal fortolkes således, at indehaveren af et varemærke kan forbyde en annoncør at reklamere for varer eller tjenesteydelser, der er af samme art som dem, for hvilke det pågældende varemærke er registreret, ved hjælp af et søgeord, der er identisk med eller ligner det pågældende varemærke, og som annoncøren uden samtykke fra den pågældende indehaver har valgt i forbindelse med en søge- og annonceringsydelse på internettet, såfremt den nævnte reklame ikke eller kun med vanskelighed giver den gennemsnitlige internetbruger mulighed for at gøre sig bekendt med, om de i annoncen omhandlede varer eller tjenesteydelser hidrører fra varemærkeindehaveren eller fra en virksomhed, der er økonomisk forbundet med denne, eller derimod hidrører fra en tredjemand.

Artikel 6 i direktiv 89/104, som ændret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, skal fortolkes således, at når annoncørers brug som søgeord i forbindelse med en søge- og annonceringsydelse på internettet af tegn, der er identiske med eller ligner varemærker, kan forbydes i henhold til direktivets artikel 5, kan disse annoncører som hovedregel ikke påberåbe sig undtagelsen i denne artikel 6, stk. 1, for ikke at blive ramt af dette forbud. Det påhviler imidlertid den nationale ret på grundlag af sagens konkrete omstændigheder at efterprøve, hvorvidt der faktisk ikke foreligger en brug i henhold til den pågældende artikel 6, stk.1, som kan anses for at være foretaget i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik.

Artikel 7 i direktiv 89/104, som ændret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, skal fortolkes således, at indehaveren af et varemærke ikke kan forbyde en annoncør ved hjælp af et tegn, der er identisk med eller ligner det pågældende varemærke, og som annoncøren uden samtykke fra den pågældende indehaver har valgt som søgeord i forbindelse med en søge- og annonceringsydelse på internettet, at reklamere for videresalg af varer, der er fremstillet af denne indehaver og markedsført i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af indehaveren eller med hans samtykke, medmindre der foreligger en skellig grund i henhold til den pågældende artikels stk. 2, som berettiger den pågældende indehaver til at modsætte sig en sådan reklame, såsom at brugen af det pågældende tegn skaber det indtryk, at der foreligger en økonomisk forbindelse mellem forhandleren og varemærkeindehaveren, eller brugen påfører varemærkets omdømme alvorlig skade.

Den nationale ret, som det tilkommer at bedømme, om der foreligger en sådan skellig grund i den sag, der er indbragt for den:

—

kan ikke fastslå, at annoncen skaber det indtryk, at der foreligger en økonomisk forbindelse mellem forhandleren og varemærkeindehaveren, eller alvorligt skader varemærkets omdømme, på grundlag af den blotte omstændighed, at en annoncør bruger en andens varemærke med tilføjelse af ord, som angiver, at de pågældende varer er genstand for videresalg, såsom »anvendt« eller »brugt«

—

skal fastslå, at der foreligger skellig grund, såfremt forhandleren uden samtykke fra indehaveren af det varemærke, han gør brug af i reklamen for hans videresalgsvirksomhed, har fjernet angivelsen af dette varemærke på de varer, som den pågældende indehaver har fremstillet og markedsført, og erstattet denne angivelse med en etikette med forhandlerens navn, således at det pågældende varemærke er skjult, og

—

skal kende for ret, at det ikke kan forbydes en forhandler, som er specialiseret i salg af brugte varer, som er af en anden persons varemærke, at gøre brug af dette varemærke med henblik på reklamering over for offentligheden for sin salgsvirksomhed, som ud over salg af brugte varer under det pågældende varemærke omfatter salg af andre brugte varer, medmindre videresalg af disse øvrige varer, henset til mængden, præsentationen eller den dårlige kvalitet, risikerer alvorligt at forringe det image, som det er lykkedes indehaveren at skabe omkring sit varemærke.

(1) EUT C 55 af 7.3.2009.