28.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 234/10


Domstolens dom (Store Afdeling) af 29. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-526/08) (1)

(Traktatbrud - formaliteten - non bis in idem - retskraft - artikel 226 EF og 228 EF - procesreglementets artikel 29 - processprog - direktiv 91/676/EØF - beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget - nationale foranstaltninger, som er uforenelige med reglerne om perioder, betingelser og metoder for tilførsel af gødning - minimumskrav til kapaciteten for opbevaring af gylle - forbud mod tilførsel af gødning på stejle skråninger - metoder til at sikre en ensartet og effektiv spredning af gødning)

2010/C 234/14

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved S. Pardo Quintillán, N. von Lingen og B. Smulders, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved C. Schiltz, som befuldmægtiget, og avocat P. Kinsch)

Sagens genstand

Traktatbrud — undladelse af at have truffet de lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, der er nødvendige for fuldstændigt og korrekt at efterkomme artikel 4 og 5, sammenholdt med bilag II, A, punkt 1, og bilag III, punkt 1, nr. 1, bilag II, A, punkt 5, og bilag III, punkt 1, nr. 2, bilag II, A, punkt 2, og bilag II, A, punkt 6, i Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375, s. 1) — fremgangsmåder, betingelser og perioder for tilførsel af gødning til jorden — minimumskrav til kapaciteten for opbevaring af gylle — forbud mod tilførsel af gødning på stejle skråninger — metoder til at sikre en ensartet og effektiv spredning af gødning

Konklusion

1)

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, idet det ikke har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivets artikel 4 og 5, sammenholdt med bilag II, afsnit A, punkt 1, 2, 5 og 6, og bilag III, punkt 1, nr. 1) og 2), til dette direktiv.

2)

Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 44 af 21.2.2009.