13.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 63/11


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. januar 2010 — Terex Equipment Ltd (sag C-430/08), FG Wilson (Engineering) Ltd (sag C-431/08), Caterpillar EPG Ltd (sag C-431/08) mod Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra VAT and Duties Tribunal, Edinburgh, og VAT and Duties Tribunal, Northern Ireland — Det Forenede Kongerige)

(Forenede sager C-430/08 og C-431/08) (1)

(Forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks - artikel 78 og 203 - forordning (EØF) nr. 2454/93 - artikel 865 - proceduren for aktiv forædling - ukorrekt toldprocedurekode - toldskylds opståen - revision af toldangivelsen)

2010/C 63/17

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

VAT and Duties Tribunal, Edinburgh, og VAT and Duties Tribunal, Northern Ireland

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Terex Equipment Ltd (sag C-430/08), FG Wilson (Engineering) Ltd (sag C-431/08), Caterpillar EPG Ltd (sag C-431/08)

Sagsøgt: Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

Sagens genstand

Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Edinburgh Tribunal Centre, VAT and Duties Tribunal, Northern Ireland — fortolkning af artikel 78, 203 og 239 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1) — fortolkning af artikel 865 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (EFT L 253, s. 1) — varer indført til Fællesskabet under ordningen med aktiv forædling — fejlagtig anvendelse af en toldprocedurekode på de angivelser, som blev fremlagt ved varernes genudførsel fra Fællesskabet, der identificerede varerne som værende undergivet »endelig udførsel« snarere end »genudførsel« — mulighed for at ændre angivelsen med henblik på at ændre toldprocedurekoden og berigtige situationen

Konklusion

1)

Angivelsen i de i hovedsagen omhandlede udførselsangivelser af toldprocedurekode 10 00, der betegner udførsel af fællesskabsvarer, i stedet for kode 31 51, der er den relevante kode ved genudførsel af varer, for hvilke tolden er suspenderet i henhold til proceduren for aktiv forædling, medfører, at der opstår toldskyld i medfør af artikel 203, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks og artikel 865, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1677/98 af 29. juli 1998.

2)

Artikel 78 i forordning nr. 2913/92 tillader en revision af udførselsangivelsen for varerne for at rette den toldprocedurekode, som klarereren har givet dem, og toldmyndighederne har pligt til dels at undersøge, om de bestemmelser, der gælder for den pågældende toldprocedure, er blevet anvendt på grundlag af ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger, og om formålene med proceduren for aktiv forædling ikke er blevet bragt i fare, navnlig fordi de varer, som er omfattet af nævnte toldprocedure, faktisk er blevet genudført, dels i givet fald at træffe de nødvendige foranstaltninger til at få afklaret situationen under hensyntagen til de foreliggende nye oplysninger.


(1)  EUT C 327 af 20.12.2008.