20.6.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 141/19 |
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 2. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig
(Sag C-401/08) (1)
(Traktatbrud - direktiv 96/82/EF - risiko for større uheld med farlige stoffer - artikel 11, stk. 1, litra c) - udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner for foranstaltninger, der skal gennemføres uden for virksomhedens område - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)
2009/C 141/32
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Schima og A. Sipos, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Østrig (ved E. Riedl, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 11, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, som ændret ved direktiv 2003/105/EF (EFT L 10, s. 13) — manglende udarbejdelse af visse eksterne beredskabsplaner for foranstaltninger, der skal gennemføres uden for virksomhedens område
Konklusion
1) |
Republikken Østrig har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 11, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/105/EF af 16. december 2003, idet den ikke i forhold til alle virksomheder, omfattet af direktivets artikel 9, har udarbejdet eksterne beredskabsplaner. |
2) |
Republikken Østrig betaler sagens omkostninger. |