3.7.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 179/5 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 20. maj 2010 — Modehuis A. Zwijnenburg BV mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)
(Sag C-352/08) (1)
(Tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv 90/434/EØF - fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater - artikel 11, stk. 1, litra a) - spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelsen finder anvendelse på en afgift på retshandler)
(2010/C 179/06)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Modehuis A. Zwijnenburg BV
Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden Den Haag — fortolkning af artikel 11, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater — begrebet svig eller skatteunddragelse (EFT L 225, s. 1) — retshandel, hvis formål er unddragelse af betaling af en national skat, som ikke er omfattet af forbudet mod at opkræve afgifter i direktivet
Konklusion
Artikel 11, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater skal fortolkes således, at en skattepligtig person ikke kan nægtes at anvende de begunstigelsesordninger, der er indført ved dette direktiv, hvis vedkommende ved en række retshandler, som omfatter en virksomhedsfusion, tilsigter at hindre opkrævningen af en skat som den, der er omhandlet i hovedsagen, nemlig afgift på retshandler, idet denne skat ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde.