|
30.1.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/10 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. december 2009 — Krzysztof Pesla mod Justizministerium Mecklenburg-Vorpommern (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Schwerin, Tyskland)
(Sag C-345/08) (1)
(Arbejdskraftens frie bevægelighed - artikel 39 EF - afslag på adgang til den juridiske forberedende praktik med henblik på udøvelse af lovregulerede juridiske erhverv - ansøger, der har erhvervet sit juridiske eksamensbevis i en anden medlemsstat - kriterier for ligeværdighedsbedømmelse af de opnåede kundskaber)
2010/C 24/16
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgericht Schwerin
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Krzysztof Pesla
Sagsøgt: Justizministerium Mecklenburg-Vorpommern
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgericht Schwerin — fortolkning af EF-traktatens artikel 39 — afslag på at give adgang til den juridiske forberedende praktik med henblik på udøvelse af lovregulerede juridiske erhverv til en ansøger, der har erhvervet sit juridiske eksamensbevis i en anden medlemsstat — kriterier for ligeværdighedsbedømmelse af kvalifikationer
Konklusion
|
1) |
Artikel 39 EF skal fortolkes således, at ved bedømmelsen af uddannelsers ligeværdighed, som foretages efter en anmodning om direkte adgang til den juridiske forberedende praktik — uden først at have bestået de herfor foreskrevne prøver — skal der som målestok anvendes de kundskaber, som er attesteret ved de kvalifikationer, der kræves i den medlemsstat, hvor kandidaten har anmodet om adgang til den forberedende praktik. |
|
2) |
Artikel 39 EF skal fortolkes således, at den ikke som sådan påbyder, at en medlemsstats myndigheder ved undersøgelsen af en anmodning fra en statsborger i en anden medlemsstat om at få adgang til en praktik, der — ligesom den forberedende praktik — er en forudsætning for senere udøvelse af de regulerede juridiske erhverv i Tyskland, inden for rammerne af den ligeværdighedsbedømmelse, der skal foretages i medfør af fællesskabsretten, skal stille lavere krav til kandidatens juridiske kundskaber end dem, der attesteres ved den kvalifikation, der i denne medlemsstat kræves for at kunne få adgang til denne praktik. Det skal imidlertid præciseres, dels at denne artikel ikke er til hinder for en lempelse af kravene, dels at det er vigtigt, at muligheden for delvis gensidig anerkendelse af kundskaber, som den pågældende har godtgjort, ikke blot forbliver fiktiv i praksis, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. |