|
31.7.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 209/5 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 3. juni 2010 — Ladbrokes Betting & Gaming Ltd og Ladbrokes International Ltd. mod Stichting de Nationale Sporttotalisator (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene))
(Sag C-258/08) (1)
(Artikel 49 EF - hindringer for den frie udveksling af tjenesteydelser - hasardspil - udbud af hasardspil over internettet - lovgivning, der forbeholder en bevilling til én eneste erhvervsdrivende - afslag på udstedelse af en driftsbevilling til en erhvervsdrivende, der har bevilling i andre medlemsstater - begrundelse - proportionalitet - kontrol med hver enkelt konkret foranstaltning til gennemførelse af den nationale lovgivning)
2010/C 209/06
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Ladbrokes Betting & Gaming Ltd og Ladbrokes International Ltd.
Sagsøgt: Stichting de Nationale Sporttotalisator
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — fortolkning af artikel 49 EF — nationale retsforskrifter, der forbyder foranstaltning af spil og væddemål uden bevilling, og som forbeholder en eventuel bevilling for én person for at beskytte almene hensyn og den offentlige sundhed — afslag på at meddele bevilling til en person (der driver virksomhed via Internettet) som allerede har en bevilling i andre medlemsstater, herunder i den medlemsstat, hvori vedkommende har hjemsted — tvingende almene hensyn
Konklusion
|
1) |
En national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som tilsigter at begrænse afhængighed af hasardspil såvel som at bekæmpe svig, og som faktisk bidrager til, at disse mål opnås, kan anses for at begrænse væddemålsvirksomhed på en sammenhængende og systematisk måde, selv om bevillingshaveren/-ne tillades at gøre sit/deres hasardspiludbud på markedet attraktivt ved at introducere nye hasardspil og ved at anvende reklamering. Det tilkommer den forelæggende ret at afgøre, om aktiviteter med ulovligt spil kan udgøre et problem i den pågældende medlemsstat, som en udvidelse af de tilladte og regulerede aktiviteter kan modvirke, og om denne udvidelse har et omfang, som kan gøre den uforenelig med formålet om at begrænse afhængigheden af spil. |
|
2) |
Den nationale domstol skal ikke ved anvendelsen af en medlemsstats hasardspillovgivning, der er forenelig med 49 EF, i hvert enkelt tilfælde undersøge, om gennemførelsesforanstaltningen, som tilsigter at sikre overholdelsen af denne lovgivning, er egnet til at sikre opnåelsen af de forfulgte mål og er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, for så vidt som denne foranstaltning er nødvendig for at sikre denne lovgivnings effektive virkning, der ikke udgør en yderligere restriktion i forhold til den, som følger at samme lovgivning. Det er uden betydning for afgørelsen af tvisten for den forelæggende ret, om denne gennemførelsesforanstaltning er vedtaget som følge af en indgriben fra de offentlige myndigheder med henblik på at sikre overholdelsen af den nationale lovgivning eller som følge af en anmodning fra en borger inden for rammerne af en civilretlig sag med henblik på at beskytte de rettigheder, som han har i henhold til denne lovgivning. |
|
3) |
Artikel 49 EF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som foreskriver en eksklusivordning til fordel for én eneste udbyder for afholdelse og udbud af hasardspil og forbyder enhver anden erhvervsdrivende, herunder en erhvervsdrivende, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, via internettet at udbyde tjenesteydelser, som er omfattet af denne ordning, på den første medlemsstats område. |