4.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/14


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 19. maj 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-253/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2006/22/EF - tilnærmelse af lovgivningerne - sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 153/26

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Yerrell og M. Teles Romão, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes og F. Fraústo de Azevedo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af alle de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (EFT L 102, s. 35).

Konklusion

1)

Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 2006/22, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF.

2)

Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 223 af 30.8.2008.