|
1.8.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 180/19 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 4. juni 2009 — Pannon GSM Zrt mod Erzsébet Sustikné Győrfi (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Budaörsi Városi Bíróság — Republikken Ungarn)
(Sag C-243/08) (1)
(Direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - retsvirkninger af et urimeligt kontraktvilkår - den nationale dommers beføjelse og pligt til ex officio at prøve, hvorvidt en værnetingsklausul er urimelig - bedømmelseskriterier)
2009/C 180/32
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Budaörsi Városi Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Pannon GSM Zrt
Sagsøgt: Erzsébet Sustikné Győrfi
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Budaörsi Városi Bíróság — fortolkning af Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29) — værnetingsklausul, hvorefter værnetinget er den retskreds, hvori den erhvervsdrivendes hjemsted er beliggende — den nationale dommers beføjelse til ex officio at prøve, hvorvidt en værnetingsklausul er urimelig, i forbindelse med kontrollen af sin egen kompetence — kriterier for bedømmelsen af, hvorvidt klausulen er urimelig
Konklusion
|
1) |
Artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at et urimeligt kontraktvilkår ikke binder forbrugeren, og at det i denne henseende ikke er nødvendigt, at forbrugeren forudgående har anfægtet vilkåret og fået medhold. |
|
2) |
Den nationale ret skal ex officio undersøge, om et kontraktvilkår er urimeligt, så snart den råder over de oplysninger om de retlige eller faktiske omstændigheder, som denne prøvelse kræver. Når den anser et sådant vilkår for at være urimeligt, anvender den ikke vilkåret, medmindre forbrugeren gør indsigelse herimod. Denne forpligtelse påhviler også den nationale ret i forbindelse med kontrollen af dens egen stedlige kompetence. |
|
3) |
Det påhviler den nationale ret at afgøre, hvorvidt et kontraktvilkår som det, der er genstand for tvisten i hovedsagen, opfylder kriterierne for at anses for urimeligt som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13. Herved skal den nationale ret tage hensyn til den omstændighed, at et vilkår i en aftale, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, som er indsat uden at have været genstand for individuel forhandling, og som henlægger enekompetencen til retten i den retskreds, hvor den erhvervsdrivendes hjemsted befinder sig, kan anses for urimeligt. |