1.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 113/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 2. marts 2010 — Aydin Salahadin Abdulla (sag C-175/08), Kamil Hasan (sag C-176/08), Ahmed Adem og Hamrin Mosa Rashi (sag C-178/08) og Dler Jamal (sag C-179/08) mod Bundesrepublik Deutschland (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht (Tyskland))

(Forenede sager C-175/08, C-176/08, C-178/08 og C-179/08) (1)

(Direktiv 2004/83/EF - minimumsstandarder for anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus - status som »flygtning« - artikel 2, litra c) - ophør af flygtningestatus - artikel 11 - ændring af omstændighederne - artikel 11, stk. 1, litra e) - flygtning - ikke velbegrundet frygt for forfølgelse - vurdering - artikel 11, stk. 2 - tilbagekaldelse af flygtningestatus - bevis - artikel 14, stk. 2)

2010/C 113/06

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Aydin Salahadin Abdulla (sag C-175/08), Kamil Hasan (sag C-176/08), Ahmed Adem og Hamrin Mosa Rashi (sag C-178/08) og Dler Jamal (sag C-179/08)

Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland

Sagens genstand

Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Bundesverwaltungsgericht — fortolkning af artikel 11, stk. 1, litra e), i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 304, s. 12) — en national myndigheds afgørelser om at inddrage de berørte parters flygtningestatus alene på grundlag af, at deres frygt for forfølgelse er ophørt, og uden en undersøgelse af, om yderligere betingelser vedrørende den politiske situation i oprindelseslandet er opfyldt — irakiske statsborgere, som har fået inddraget deres flygtningestatus efter Saddam Husseins regimes fald

Konklusion

1)

Artikel 11, stk. 1, litra e), i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse skal fortolkes således, at:

—

en person mister sin flygtningestatus, når en ændring af omstændighederne af væsentlig og ikke blot midlertidig karakter, der er indtrådt i det omhandlede tredjeland, har medført, at de omstændigheder, der begrundede frygten for forfølgelse af en af de i artikel 2, litra c), i direktiv 2004/83 nævnte årsager, og ifølge hvilke den pågældende er blevet anerkendt som flygtning, ikke længere består, og den pågældende heller ikke af andre grunde må frygte »forfølgelse« som omhandlet i artikel 2, litra c), i direktiv 2004/83

—

ved bedømmelsen af ændringen af omstændighederne skal medlemsstatens kompetente myndigheder ved en vurdering af flygtningens individuelle situation sikre sig, at den eller de aktør(er), der yder beskyttelse, og som er omhandlet i artikel 7, stk. 1, i direktiv 2004/83, har taget rimelige skridt til at forhindre forfølgelse, at de bl.a. anvender et effektivt retssystem til afsløring, retsforfølgning og sanktionering af handlinger, der udgør forfølgelse, og at den pågældende statsborger har adgang til en sådan beskyttelse, såfremt hans flygtningestatus ophører

—

de aktører, der yder beskyttelse, og som er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/83, kan omfatte internationale organisationer, der kontroller staten eller en væsentlig del af dens område, herunder ved tilstedeværelse af en multinational styrke på dette område.

2)

I en situation, hvor de omstændigheder, som har ført til tildeling af flygtningestatus, ikke længere består, og hvor medlemsstatens kompetente myndigheder undersøger, om der foreligger andre omstændigheder, som kan begrunde den pågældendes frygt for at blive forfulgt enten af samme årsag som den oprindelige eller af andre af de i artikel 2, litra c), i direktiv 2004/83 nævnte årsager, skal der anvendes det samme sandsynlighedskriterium ved vurderingen af risikoen som følge af disse andre omstændigheder som det, der blev anvendt, da flygtningestatus blev tildelt.

3)

Artikel 4, stk. 4, i direktiv 2004/83 kan, for så vidt som den indeholder angivelser vedrørende bevisværdien af tidligere forfølgelse eller trusler om forfølgelse, finde anvendelse, når de kompetente myndigheder påtænker at ophæve en persons flygtningestatus i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e), i direktiv 2004/83, og for så vidt som den pågældende til støtte for en fortsat velbegrundet frygt for forfølgelse påberåber sig andre omstændigheder end dem, ifølge hvilke han blev anerkendt som flygtning. Imidlertid er dette normalt kun tilfældet, når årsagen til forfølgelse er en anden end den, der blev lagt til grund, da flygtningestatus blev tildelt, og når der foreligger tidligere forfølgelse eller trusler herom, som frembyder en sammenhæng med den årsag til forfølgelse, der efterprøves på dette trin.

(1)  EUT C 197 af 2.8.2008 og EUT C 180 af 1.8.2009.