Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. september 2010 — Carmen Media Group Ltd mod Land Schleswig-Holstein, Innenminister des Landes Schleswig-Holstein (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Schleswig-Holsteinisches Verwaltungsgericht (Tyskland))

(Sag C-46/08) (1)

(Artikel 49 EF - fri udveksling af tjenesteydelser - indehaver af en licens, som er udstedt i Gibraltar, til at foranstalte sportsvæddemål, som udelukkende gælder i udlandet - foranstaltning af sportsvæddemål, som er underlagt et offentligt monopol på delstatsniveau - mål bestående i at forhindre incitamenter til overdrevent forbrug i tilknytning til spillevirksomhed og at bekæmpe ludomani - forholdsmæssighed - restriktiv foranstaltning, som reelt skal tilsigte at reducere spillemulighederne og begrænse hasardspilvirksomhed på en sammenhængende og systematisk måde - andre hasardspil, som kan udbydes af private foretagender - tilladelsesprocedure - den kompetente myndigheds skønsbeføjelse - forbud mod at udbyde hasardspil via internettet - overgangsforanstaltninger, som midlertidigt tillader et sådant udbud fra visse foretagender)

(2010/C 288/13)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Schleswig-Holsteinisches Verwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Carmen Media Group Ltd

Sagsøgt: Land Schleswig-Holstein, Innenminister des Landes Schleswig-Holstein

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Schleswig-Holsteinisches Verwaltungsgericht — fortolkning af artikel 49 EF — national lovgivning, hvorved der indføres et statsligt monopol på at foranstalte sportsvæddemål og lotterier med mere end blot ringe risikopotentiale, hvorefter meddelelse af tilladelse til at foranstalte andre hasardspil er omfattet af den offentlige myndigheds skøn, og hvorved foranstaltning af hasardspil via internettet forbydes

Konklusion

Artikel 49 EF skal fortolkes således, at et foretagende, som ønsker via internettet at udbyde sportsvæddemål i en anden medlemsstat end den, hvor det er etableret, ikke ophører med at være omfattet af anvendelsesområdet for nævnte bestemmelse, alene fordi nævnte foretagende ikke råder over en tilladelse til at udbyde sådanne væddemål til personer, der befinder sig i den medlemsstat, på hvis område det er etableret, men udelukkende råder over en tilladelse til at udbyde disse tjenesteydelser til personer, som befinder sig uden for dette område.

Artikel 49 EF skal fortolkes således, at når der er blevet indført et offentligt regionalt monopol på sportsvæddemål og lotterier, som forfølger et formål om at forhindre incitamenter til overdrevent forbrug i tilknytning til spillevirksomhed og at bekæmpe ludomani, og den nationale ret på en gang har konstateret,

—	at driften af andre former for hasardspil er tilladt for private foretagender, som er i besiddelse af en tilladelse, og

—

at de kompetente myndigheder med hensyn til andre former for hasardspil, som ikke er omfattet af nævnte monopol, og som desuden har et større risikopotentiale for ludomani end de spil, som er underlagt monopolet, fører en ekspansiv politik med hensyn til udbuddet, som udvikler og stimulerer spillevirksomhed, navnlig med henblik på at maksimere indtægterne fra denne

kan den nævnte nationale ret med rette anse, at et sådant monopol ikke er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det mål, med henblik på hvilket det er blevet indført, ved at bidrage til at reducere spillemulighederne og begrænse aktiviteterne på dette område på en sammenhængende og systematisk måde.

Den omstændighed, at de hasardspil, som er omfattet af nævnte monopol, og disse andre hasardspil for førstnævntes vedkommende henhører under de regionale myndigheders kompetence og for sidstnævntes vedkommende henhører under forbundsmyndighedernes kompetence, er herved uden betydning.

Artikel 49 EF skal fortolkes således, at når der i en medlemsstat er indført en ordning med forudgående administrativ tilladelse med hensyn til udbuddet af visse former for hasardspil, kan en sådan ordning, som fraviger den frie udveksling af tjenesteydelser som sikret ved nævnte bestemmelse, kun opfylde de betingelser, der følger af denne, hvis den bygger på objektive kriterier, der ikke er udtryk for forskelsbehandling, og på forinden kendte forhold, således at den lægger en ramme for myndighedernes skønsudøvelse, der dermed ikke bliver udtryk for vilkårlighed. Desuden skal enhver person, som rammes af en restriktiv foranstaltning, der er baseret på en sådan fravigelse, have adgang til en effektiv domstolsprøvelse.

Artikel 49 EF skal fortolkes således, at en national lovgivning, som forbyder foranstaltning og formidling af hasardspil på internettet med henblik på at forhindre overdrevent forbrug i tilknytning til spillevirksomhed, at bekæmpe ludomani og at beskytte unge mennesker, i princippet kan anses for egnet til at virkeliggøre sådanne legitime mål, selv om udbuddet af sådanne spil via mere traditionelle kanaler fortsat er tilladt. Den omstændighed, at et sådant forbud er ledsaget af en overgangsforanstaltning som den i hovedsagen omhandlede, bevirker ikke, at det nævnte forbud ikke er egnet til at virkeliggøre sådanne mål.

(1) EUT C 128 af 24.5.2008.