9.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 37/33


Sag anlagt den 11. december 2007 — Dylog Italia mod KHIM — GSI Office Management (IP Manager)

(Sag T-453/07)

(2008/C 37/52)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Dylog Italia SpA (Torino, Italien) (ved lawyer A. Ruo)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: GSI Office Management GmbH (Planegg, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 27. september 2007 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 982/2005-4) annulleres, for så vidt som appelkammeret fandt, at der ikke var risiko for forveksling i forhold til alle de tjenesteydelser, for hvilke der var ansøgt om registrering i klasse 35, 38, og for de tjenesteydelser i klasse 42, som blev anset for at være af samme art som de varer, der var omfattet af det ældre italienske varemærke.

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse, for så vidt som appelkammeret fandt, at der ikke var risiko for forveksling i forhold til alle tjenesteydelserne i klasse 38 og for de tjenesteydelser i klasse 42, som blev anset for at være af samme art som de varer, der var omfattet af det ældre italienske varemærke.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i overensstemmelse med artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: GSI Office Management GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: EF-ordmærket »IP MANAGER« for tjenesteydelser i klasse 35, 36, 38, 41 og 42 — ansøgning nr. 2 177 277

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Dylog Italia SpA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: De ældre nationale og internationale ordmærker »MANAGER« for varer i klasse 9, 16, 35, 37, 39, 41 og 42 og det nationale ordmærke »HOTEL MANAGER« for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastes som helhed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 40/94