9.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 37/25


Sag anlagt den 29. november 2007 — New Look mod KHIM (NEW LOOK)

(Sag T-435/07)

(2008/C 37/40)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: New Look Ltd (Weymouth, Det Forenede Kongerige) (ved barrister S. Malynicz og solicitors M. Blair og K. Gilbert)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 3. september 2007 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 670/2007-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det EF-varemærke, der søges registreret: Ordmærket »NEW LOOK« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 9, 14, 16, 18, 25, 26 og 35 — ansøgning nr. 2 932 606

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 3, i Rådets forordning nr. 40/94, da appelkammeret i) fejlagtigt stillede krav om, at sagsøgeren godtgjorde, at der var opnået fornødent særpræg i en anden medlemsstat end Det Forenede Kongerige og Irland, ii) fejlagtigt fandt, at sagsøgerens bevis for, at der var gjort brug af »NEW LOOK« i stiliseret form eller sammen med en figur med særpræg, ikke kunne tilføre varemærket fornødent særpræg, og iii) ikke tillagde sagsøgerens bevis for, at der var gjort brug af varemærket i Det Forenede Kongerige, tilstrækkelig vægt samlet set.